Kalenderen skrev 2015, og det var en kold januardag, da byrådet i Odense Kommune enigt besluttede at give Fjernvarme Fyn lov til at anmode Energitilsynet om at udskrive større regninger til forbrugerne. Med ved mødebordet sad daværende gruppeformand for Venstres byrådsgruppe Lars Christian Lilleholt, som - ud over at være byrådsmedlem - sad som næstformand i bestyrelsen for Fjernvarme Fyn. Det afslører Avisen Danmark.
Selskabet ville ifølge avisen lave samme øvelse som 56 andre fjernvarmeselskaber, og som EGJ Varme i Herning havde banet vejen for. Ved at nyfortolke den såkaldte indskudskapital, som er det beløb, stifterne af selskabet oprindeligt havde skudt ind i foretagendet, fandt EGJ Varme en lovlig måde at skrue varmepriserne op på.
Fjernvarme Fyn stod ikke og manglede penge akut, da bestyrelsen indsendte ansøgningen om at anvende samme fidus.
- Men vi ville kunne få brug for at lave investeringer i fjernvarmenettet i fremtiden, lyder forklaringen fra bestyrelsesformand Dorte Hjertstedt Boye.
- Vi ville bare åbne for muligheden for at få forrentet indskudskapitalen. Det er ikke besluttet i hvilket omfang, vi skal gøre brug af muligheden, tilføjer direktør for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig.
Både i bestyrelsen og i Odense Byråd var beslutningen om, at Fjernvarme Fyn skulle prøve lykken hos Energitilsynet, enstemmig.
- Lars Christian Lilleholt modsatte sig ikke at indsende ansøgningen, husker Dorte Hjertstedt Boye om forløbet.
I dag er Lars Christian Lilleholt (V) energi- og klimaminister, og i den rolle har han i en offensiv reaktion indkaldt Folketingets partier til drøftelser om sagen. Målet er at lukke det, ministeren mener er et hul i loven fremadrettet. Derfor sender han en appel til fjernvarmeselskaberne:
- Jeg sender en klar opfordring til ejerne af selskaberne: Hold fingrene fra forbrugernes penge. Det er forbrugernes penge, der er indbetalt, og de skal ikke bruges på alt muligt andet end at drive fjernvarme, siger Lilleholt. Hvis muligt er Lilleholt klar til at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft. Sådan at ansøgninger om at trække penge ud til ejere af fjernvarmeselskaberne, der allerede er indsendt, skal behandles efter nye regler. - Jeg vil opfordre selskaberne til at trække deres ansøgninger om forrentning af indskudskapitalen tilbage. Og dermed aktivt hjælpe til at forhindre, at forbrugernes penge bruges på andet end fjernvarme, siger han. Men det ikke sikkert, det på den måde er muligt rent juridisk at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft, erkender Lilleholt. - Først og fremmest er jeg optaget af at få indrettet den fremadrettede lovgivning, så ejerne af selskaberne ikke får mulighed for at trække penge ud og bruge dem på alt muligt andet end fjernvarme, siger ministeren. Ministeren har indkaldt ordførerne i Folketinget til møde om sagen. Han pointerer, at det som regel er landets kommuner, der ejer fjernvarmeselskaberne. De penge, de trækker ud, vil de for eksempel kunne bruge til kulturhuse eller svømmehaller. Spørgsmål: Hvis selskaberne ikke lytter til din opfordring, er der så reelt set noget, du kan gøre? - Vi kigger på, hvilke juridiske muligheder der er. Det er altid vanskeligt at lovgive med tilbagevirkende kraft. For fjernvarmekunderne i Herning er der ikke så meget at stille op. De har udsigt til en regning på samlet set 172 millioner kroner, som fjernvarmeselskabet Eniig Varmes ejere har fået lov at opkræve. Men for resten af landets fjernvarmekunder er der måske håb om at undgå de ekstraregninger, som blandt andet Altinget og Jyllands-Posten har beskrevet er på vej. Mødet med partierne finder sted 6. april. I Herning er det Herning Kommune og EnergiMidt, der ejer selskabet, som altså har fået lov til at at trække et millionstort udbytte ud af det. Problematikken er kun relevant for de fjernvarmeselskaber, der ikke er ejet af forbrugerne. /ritzau/
