Minister: Mangel på opgave-feedback er uacceptabelt

Velfærd

16/1/15 9:24

Nick Allentoft

Sofie Carsten Nielsen (R) kritiserer, at pædagogstuderende ikke får respons på deres opgaver.

I hele landet kan pædagogstuderende nikke genkende til problemet, at deres opgaver ikke bliver læst af underviserne.

Det viser en rundspørge, som Fyens Stiftstidende har foretaget på en lang række af landets pædagoguddannelser.

Og det er "uacceptabelt", lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

- Man må forvente det som en helt naturlig del af en uddannelse, at man selvfølgelig får respons på de opgaver, som man afleverer, siger hun til Ritzau og fortsætter:

- Det er en prioriteringsopgave, som ledelserne har ansvar for. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at tilrettelægge forløb, så man kan få feedback på sin opgave.

Konflikten kender de også til i Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS, fortæller faglig sekretær Nina Vieland Christensen, som kalder det "et kæmpe problem".

- Nogle steder siger underviserne det direkte: Vi kommer ikke til at give jer feedback på den her opgave. Men I skal skrive den, fordi det siger bekendtgørelsen eller nogen højere oppe.

- Det er demotiverende, siger hun.

Modsat ministeren afviser hun, at problemet skyldes ledelsens prioritering. Derimod har pædagoguddannelsen brug for flere penge.

- Der er ingen tvivl om, at hvis politikerne siger, at lærerne skal give feedback, så bliver pengene bare flyttet fra et andet sted, og så kommer vi til at stå i et nyt problem.

- Så får vi færre undervisningstimer. Og dem har vi for få af i forvejen, siger hun.

Det er lige præcis problemet på pædagoguddannelsen i Horsens. Her siger underviserne ifølge Fyens Stiftstidende ligeud til deres studerende, at der ikke er penge til at læse og rette deres opgaver.

Hvis de vil have opgaverne læst, skal pengene tages fra deres undervisningstid.

Sofie Carsten Nielsen siger, at hun nu vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne.

- Vi er i gang med et større arbejde om, hvordan vi hæver kvaliteten på de videregående uddannelser. Herunder også pædagoguddannelsen, siger hun.

/ritzau/

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.