Der skal fakta på bordet i diskussionen om kvaliteten på landets gymnasier.
Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
I et interview med Berlingske fortæller de to ministre, at det faglige niveau i gymnasiet skal op, og det skal blandt andet gøres med mere kvalitetskontrol af undervisningen.
- Gymnasiet skal ikke være et pitstop. Det skal ikke fungere som en slags højskole. Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse, og det er vi nødt til at fortælle unge, så de ikke tror, at der er tale om en udvidet 10. klasse, siger Merete Riisager til avisen.
Konkret vil de to ministre nedsætte et aftagerpanel med repræsentanter fra de gymnasiale og videregående uddannelser.
De får til opgave at undersøge, om gymnasiereformen fra 2016 resulterer i fagligt dygtigere og mere studieparate studenter, som det er meningen, den skal.
Undersøgelsen skal være en del af en større tretrinsraket, der skal se nærmere på det faglige niveau i gymnasiet og på universitetet.
Hos de studerende hilser man mere kvalitet i uddannelserne velkommen, men forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, er ikke enig i, at eleverne tager for let på gymnasiet.
- Det er fint, at man gerne vil højne niveauet og kvaliteten. Problemet er bare præmissen, og den løftestang man bruger, når man siger, at elever er dumme og dovne, og det er derfor, at man skal ændre på en helt masse ting.
- Jeg mener grundlæggende, at de studerende, vi har i Danmark, er enormt dygtige og rigtig gerne vil deres uddannelser, siger hun.
Også formand i Danske Elevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, mener, at det er forkert at give eleverne skylden for gymnasiernes manglende kvalitet.
- Vi tror i virkeligheden, at den største trussel mod fagligheden er de enorme beskæringer, som bliver gennemført på hele uddannelsesområdet lige nu. På den måde klinger ministrenes kritik rigtig hult, siger han.
Allerede i år er der blevet stillet nye krav til gymnasieeleverne i forbindelse med gymnasiereformen.
Blandt andet er det omdiskuterede fag almen studieforberedelse (AT) sløjfet, og næsten alle elever får matematik på B-niveau.
Opposition: Minister viser mistro til egen gymnasiereform Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, mener, at Riisager og Pind udtrykker en gammeldags opfattelse af faglighed.- Hun er skeptisk over for den reform, vi har lavet, som jo netop giver stærkere faglighed, siger Annette Lind.
- Hun er mistroisk over for det, der er intentionen i reformen. Og det er jo netop øget faglighed, der var intentionen. Man skal have langt mere tiltro til det mål, vi har sat og til lærerne i det hele taget.
SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, mener, at de to ministre opfører sig som "varmluftsballoner".
- De snakker hele tiden om højere faglighed og dannelse. Men på den anden side skærer de ned på uddannelserne, siger han.
- Deres politik fører til, at der skal ansættes 1000 færre lærere. Og det vil naturligvis betyde, at fagligheden svækkes.
Konkret vil Riisager og Pind have et panel af repræsentanter fra såvel gymnasierne som de videregående uddannelser til at vurdere studenternes kompetencer.
Det er der ikke som sådan noget i vejen med, medgiver Jacob Mark.
Men hvis fagligheden skal forbedres i gymnasierne, er der brug for at give lærerne tid til at forberede sig, og give eleverne tid sammen med lærerne, mener han.
- Det er at vise mistro til de mennesker, der skal gennemføre gymnasiereformen i virkeligheden, siger Jacob Mark.
- Og jeg synes faktisk også, at det er dårlig ledelse, at her et år efter, at man har vedtaget en ny reform, siger man, at man egentlig ikke tror på det, man selv implementerer.
/ritzau/
