Mistroen breder sig i danske virksomheder

Infrastruktur

29/09/2014 10:59

Suleman Haider

Mistro og paranoia breder sig blandt danske virksomheder over for udenlandske efterretningstjenester.

Virksomhederne tøver med at dele følsomme informationer med myndigheder og leverandører, fordi de kan misbruges til industrispionage, fortæller flere sikkerhedsspecialister.
Som tidligere omtalt afholder erhvervslivet sig i vidt omfang fra at orientere myndighederne, når de har været udsat for hackerangreb.
Ifølge it-firmaet KMD er en del af forklaringen, at virksomhederne er skeptiske over for Center for Cybersikkerhed, der er en særlig it-tjeneste under Forsvarets

IT-sikkerhedsstafetten

Flere tilfælde af hackerangreb på offentlige kernesystemer og Rigsrevisionens meget kritiske rapport i efteråret 2013 bør afføde en vigtig debat om IT-sikkerhed i Danmark. 

Den totale digitalisering af al kommunikation mellem borgere, erhverv og offentlige instanser medfører mange udfordringer. Dem søger IT-stafetten på DenOffentlige.dk at adressere.

Læs alle indlæggene i IT-sikkerhedsstafetten her. 

 

Efterretningstjeneste. Efterretningstjenester udveksler jævnligt informationer på tværs af landegrænserne, og derfor bliver virksomhederne mistroiske: 
»Det kan jeg se hos vores egne kunder. Det er opstået efter Snowden-affæren,« siger koncernsikkerhedschef Rasmus Theede, der også er næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed.

I sikkerhedsfirmaet Secunia kræver nogle af kunderne ifølge researchdirektør Kasper Lindgaard specifikt, at data lagres på danske servere frem for engelske eller amerikanske, for at beskytte sig imod, at udenlandske myndigheder får adgang. 

Og selv svenskerne er der tilsyneladende skepsis over for. En stor offentlig virksomhed skal have fravalgt et tilbud fra Telia under et udbud af tele- og datatrafik, fordi den mente, at Telia var for tæt på den svenske stat.

Mest Læste

Annonce