Musketered i LA: Alle ministre går hvis Ole Birk væltes

Politik

10/03/2017 10:41

Nick Allentoft

Hvis en LA-minister fyres på usagligt grundlag, forlader partiet regeringen, siger central kilde til BT.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Liberal Alliance trækker alle sine seks ministre ud af regeringen, hvis Dansk Folkeparti i næste uge vælter transportminister Ole Birk Olesen (LA).   Det oplyser to medlemmer af Liberal Alliances folketingsgruppe uafhængigt af hinanden til BT.

Ny regering

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

- Hvis de fyrer en af vores ministre på et fuldstændigt usagligt grundlag, trækker vi os, siger en centralt placeret kilde i partiet til BT.

Oppositionen og Dansk Folkeparti har rettet sigtekornet mod Ole Birk Olesen. De mener, at han ikke i rette tid har informeret dem om, hvor mange penge, postvæsnet i Danmark har brug for at få tilført.   Ministeren skal forklare sig på et møde på tirsdag. Før det vil DF ikke sige, om partiet har tillid til Ole Birk Olesen.   - I Dansk Folkeparti synes vi ikke, at det har været tilfredsstillende. Det kan være, at vi er meget klogere på tirsdag. Vi afventer simpelt hen mødet på tirsdag, sagde transportordfører Kim Christiansen torsdag til Ritzau.   Ministeren afviser overfor Ritzau, at PostNords ledelse på et møde 19. december orienterede ham om et konkret beløb, som selskabet mener at have behov for fra den danske stat.   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.