Forside Bæredygtighed Nu er hver sjette flygtning: Græsk ø en menneskelig bombe

Nu er hver sjette flygtning: Græsk ø en menneskelig bombe

Nu er hver sjette flygtning: Græsk ø en menneskelig bombe

Lesbos er ved at bukke under for flygtningepresset, advarer minister. Der er nu over 15.000 flygtninge på øen og borgmester efterlyser på fjerde måned hjælp.

Lige nu læser andre

Den græske ø Lesbos er “på randen af en eksplosion” med over 15.000 fortrinsvis syriske flygtninge, hvis behov er ved at overstige ferieøens ressourcer.

Det siger en græsk minister, Yiannis Mouzalas, til radiostationen Vima ifølge AFP.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  

Mouzalas, der er immigrationsminister, siger, at både, der bringer flygtninge til det græske fastland, snart også vil sejle fra endnu en havn, så presset på øen bliver mindsket.

Læs også

Lesbos har 85.000 indbyggere.

Siden januar er der ifølge FN’s Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) kommet over 230.000 migranter til det græske fastland og græske øer som Kos, Lesbos og Chios. De fleste er syrere.

Mouzalas siger, at der for øjeblikket er 15.000-17.000 i øens hovedstad Mytilene.

Flygtninge og migranter kastede i sidste uge sten mod politiet under et voldeligt sammenstød på Lesbos. Optøjerne opstod ifølge den græske kystvagt, da omkring 200 flygtninge og migranter, som ikke var blevet registreret af de græske myndigheder, forsøgte at komme om bord på en færge.

Borgmesteren i hovedbyen på Lesbos har tidligere udsendt en offentlig appel om hjælp til at håndtere de tusindvis af migranter, der kommer til øen.

– I fire måneder har jeg sagt, at jeg holder en bombe i mine hænder, og lunten brænder langsomt ned, sagde borgmesteren i Mytilene, Spyros Galions, til tv-stationen ERT op til weekenden. 

Han sagde, at han havde bedt myndighederne i hovedstaden Athen om at erklære undtagelsestilstand på øen, og han anmodede regeringen om en hurtigt optrappet nødhjælpsindsats. 

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK