Jesper Bengtson
Sydøstjyllands Politi tænder fra 8. september kropskameraer i Kolding og på hundeførerne. Reglerne bag optagelserne rammer alle, der møder en betjent.
Siden tirsdag den 8. september 2026 har flere betjente i Sydøstjyllands Politi båret kropskamera. Kredsen udvider brugen fra Vejle til også at omfatte politifolk i Kolding og hele hundeafdelingen, oplyser Sydøstjyllands Politi. Beslutningen begrundes med erfaringer fra Vejle, hvor kameraerne har været i drift siden december 2024.
Udvidelsen er en del af en bredere landsdækkende bevægelse. Rigspolitiet besluttede i marts 2024 at udvide brugen af kropskameraer i fem politikredse, ud over Sydøstjyllands Politi drejer det sig om Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi. Formålet var at samle praktiske erfaringer med systematisk brug af kameraerne i operative opgaver.
For borgere, der møder en betjent på gaden, ved en anholdelse eller ved en husransagning, betyder udvidelsen, at chancen for at blive filmet stiger. Sydøstjyllands Politi oplyser, at kameraerne kun optager, når betjenten aktivt tænder dem, at optagelserne gemmes lokalt i politikredsen, og at videomateriale uden juridisk betydning slettes efter 30 dage. Systemet omfatter ikke ansigtsgenkendelse.
Hvornår må politiet tænde kameraet?
Rigspolitiet arbejder på nationale retningslinjer for, hvornår kameraerne skal tændes og slukkes, så det ikke er op til den enkelte betjent at afgøre. I meddelelsen fra marts 2024 fremgår det, at Rigspolitiet “aktuelt er ved at opdatere de nuværende nationale retningslinjer med regler om, hvornår kameraerne tændes og slukkes”. Indtil de opdaterede regler ligger fast, aktiveres kameraet af den enkelte betjent i konkrete situationer, hvor der vurderes at være behov for dokumentation.
Der er ikke i dansk ret en generel pligt for politiet til at fortælle en borger, at der optages. Politiets behandling af billed- og lydoptagelser er reguleret af retshåndhævelsesloven, altså lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, og oplysningspligten kan udsættes eller begrænses, hvis hensynet til efterforskning eller politiets arbejdsmetoder vejer tungere.
Ret til indsigt, men med undtagelser
Optræder man selv på en optagelse, har man som udgangspunkt ret til at få det bekræftet og få adgang til materialet. Datatilsynet oplyser, at politiet skal svare skriftligt senest fire uger efter en indsigtsanmodning. Politiet kan dog give afslag, hvis “den registreredes interesse i at få meddelelse bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser”, for eksempel en igangværende efterforskning. Nægter politiet indsigt, kan sagen indbringes for Datatilsynet.
For selve opbevaringen gælder den almindelige hovedregel om, at optagelser i kriminalitetsforebyggende øjemed slettes senest 30 dage efter optagelsen, medmindre særlige omstændigheder gør længere opbevaring nødvendig. Sydøstjyllands Politis egen 30-dages frist for materiale uden juridisk betydning ligger i tråd med den regel.
Institut for Menneskerettigheder: Reglerne bør skrives ind i loven
Institut for Menneskerettigheder anbefalede i juni 2024, at brugen af kropskameraer i det danske politi bliver reguleret ved lov, ikke kun ved interne retningslinjer. I instituttets udgivelse fra 18. juni 2024 hedder det, at lovgivningen præcist bør opregne de formål, politiet kan bruge kropskameraer og optagelser til, og betingelserne herfor. Instituttet anbefaler desuden, at uredigerede optagelser skal være tilgængelige for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som behandler klager over politiets adfærd.
Instituttet peger på, at optagelser fra kropskameraer kan dokumentere hændelser, hvor politiet anvender magt, og indgå som bevis i klagesager. Samtidig fremhæver instituttet, at brugen skal afvejes mod retten til privatliv og mod ytrings- og forsamlingsfriheden.
Sydøstjyllands Politi henviser interesserede med spørgsmål om den lokale ordning til kredsens kommunikationsafdeling. Borgere, der ønsker at gøre indsigtsretten gældende efter et konkret møde med politiet, skal rette henvendelse til den politikreds, hændelsen fandt sted i, og få svar inden for fire uger.
