Læs mere om udligningsdebatten her
Udligningsordningen er jævnligt emne for uenighed og debat mellem kommunerne. Læs meget mere på temasiden her.
Det beløb er urimeligt højt, mener han. Derudover har han også principielle anker mod udligningen.
- Vi har et system, hvor man ikke belønner de kommuner, der prøver at gøre noget rigtigt set fra et samfundshensyn, siger Morten Slotved. Arne Boelt: Debatten er langt ude - Det er ikke rimeligt, at når man har vækst, så skal man sende alle pengene alle andre steder hen.Det er helt ude i hegnet, det borgmestrene på Sjælland har gang i - og det skal jeg nok lade dem vide ved lejlighed, siger formanden for KommuneKontaktRådet i Nordjylland, borgmester Arne Boelt fra Hjørring til DR P4 Nordjylland.Argumentationen er under lavmålet, mener han.
- Vi er tvunget til at vende og dreje hver eneste krone. Jeg praler ikke af det, men vi har måttet lukke 12 folkeskoler og 9 daginstitutioner. Hvis vi ikke får flere penge, må vi lukke plejecentre en masse.
Arne Boelt påpeger, at eksempelvis en kommune som Tårnby er gældfri ligesom gælden er faldende i mange af de kommuner, der har skrevet under på opfordringen til Folketinget.
Han er forundret over, at kollegerne på Sjælland vil synke så dybt, som tilfældet er, i den aktuelle debat.
- Når man kommer så langt ud, at man er nødt til at argumentere på den her måde, så begynder jeg at blive bekymret. Det er ikke fordi, jeg tror, der kommer en borgerkrig i Danmark, men det bliver alvorligt for sammenhængskraften, hvis det er sådanne argumenter, man vil til at bruge.
Professor: Udligning er en tabersag for landspolitikere Med ovenstående slagsmål bliver det noget af en hvepserede, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skal stikke sin hånd ind i, når han om kort tid skal komme med regeringens bud på, hvordan der i fremtiden skal omfordeles penge mellem landets rige og fattige kommuner. For alle er enige om, at systemet skal være mere retfærdigt. Men der hører enigheden også op.Den kommunale udligning er nemlig det, som forskerne kalder et nulsumspil: Hvis nogle skal have mere, skal andre afgive mere. Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor med ekspertise i kommunaløkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, Vive.
- Der er 98 forskellige kommuner med 98 forskellige holdninger til, hvad der er retfærdigt, siger Houlberg.
- For landspolitikere er det et spørgsmål, som næsten kun kan være en tabersag. Hvis man ændrer systemet bliver man mødt af to typer utilfredse borgmestre: Dem, der skal af med noget mere. Og dem, der er utilfredse med, at de ikke fik noget mere.
Begge sider i debatten bruger argumenter konstrueret til lejligheden, konstaterer Kurt Houlberg. Fra hovedstadens side bliver det fremført, at indbyggerne har et mindre økonomisk råderum, end man har i provinsen.
- Men det skyldes primært ejendomspriserne. Forskelle i borgernes rådighedsbeløb har i princippet ikke noget med den kommunale udligning at gøre, fastslår professoren.
Formålet med udligningsordningen er at give kommunerne nogenlunde lige muligheder for at kunne levere service til borgerne, ikke at udligne forskelle i borgernes rådighedsbeløb, påpeger Kurt Houlberg.
Og når provinsborgmestre går til angreb på hovedstadsudligningen, så glemmer de, at kommunerne i hovedstaden er et sammenhængende bosætnings- og pendlingsområde, hvor nogle kommuner så at sige løser sociale problemer for andre.
- Hovedstadsudligningen flytter penge internt mellem hovedstadskommunerne. Den fjerner ikke penge fra provinsen, siger Kurt Houlberg.
- Men set fra provinsens side kan det måske være med til at spærre for, at man kan øge landsudligningen.
/ritzau/