Nu slås borgmestrene om velfærdsstatens penge

Beskyldninger om misinformation, snæversyn og egoisme flyver gennem luften mellem landets kommuner, før økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) tager fat på at ændre den kommunale udligning.   Udligningen omfordeler 17 milliarder ud af den offentlige sektors cirka 1200 milliarder kroner om året mellem landets kommuner, og stort set alle borgmestre mener, at den er uretfærdig. Forstået på den måde, at de selv får for lidt og andre for meget. Fredag indrykkede 34 hovedstadskommuner helsidesannoncer i landsdækkende aviser med et budskab, de har fremført gennem længere tid: Det skal være slut med at sende penge til Jylland.   - Folketinget har igennem de sidste mange år flyttet flere og flere penge fra hovedstadsområdet til Jylland. Beløbet er fordoblet siden 2007 og er i 2018 oppe på 13,3 milliarder kroner, skriver kommunerne i annoncen.
 

Men den annoncekampagne er misvisende, lyder det fra alliancen Bedre Balance, der med blandt andre Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i spidsen kæmper for flere penge til provinsen.   - Et desperat forsøg på at beskytte gamle privilegier, kalder Bedre Balance annoncen fra hovedstadskommunerne.   Fejden er en optakt til, at et embedsmandsudvalg kaldet Finansieringsudvalget inden for kort tid skal komme med en rapport, der skal danne grundlag for et nyt udligningssystem.   Og der er altså vidt forskellige interesser på spil. Bedre Balance har som nævnt særligt kig på den såkaldte hovedstadsudligning, hvor rige kommuner i hovedstaden sender penge til fattigere kommuner i området oven i den udligning, der sker på landsplan.   - Der er en særlig klub i hovedstadsområdet, der har bedre betingelser end andre. Hvis Esbjerg flyttede inden for hovedstadsområdet, ville vi have 243 millioner mere om året at levere service for. Det er simpelthen ikke rimeligt, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen. .   Odder Kommunes borgmester, Uffe Jensen (V), mener på ingen måde, at det nuværende system er retfærdigt. Han står sammen med fem andre østjyske kommuner bag beregninger, der viser, at op mod syv milliarder kroner fordeles forkert hvert år.   Men i hovedstaden bliver provinsborgmestrenes argumenter mødt med iltre modsvar. Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), sender hvert år 600 millioner skattekroner ud af kommunen. 
 

Det beløb er urimeligt højt, mener han. Derudover har han også principielle anker mod udligningen. 

- Vi har et system, hvor man ikke belønner de kommuner, der prøver at gøre noget rigtigt set fra et samfundshensyn, siger Morten Slotved.   Arne Boelt: Debatten er langt ude   - Det er ikke rimeligt, at når man har vækst, så skal man sende alle pengene alle andre steder hen.Det er helt ude i hegnet, det borgmestrene på Sjælland har gang i - og det skal jeg nok lade dem vide ved lejlighed, siger formanden for KommuneKontaktRådet i Nordjylland, borgmester Arne Boelt fra Hjørring til DR P4 Nordjylland.

Argumentationen er under lavmålet, mener han.

- Vi er tvunget til at vende og dreje hver eneste krone. Jeg praler ikke af det, men vi har måttet lukke 12 folkeskoler og 9 daginstitutioner. Hvis vi ikke får flere penge, må vi lukke plejecentre en masse.

Arne Boelt påpeger, at eksempelvis en kommune som Tårnby er gældfri ligesom gælden er faldende i mange af de kommuner, der har skrevet under på opfordringen til Folketinget.

Han er forundret over, at kollegerne på Sjælland vil synke så dybt, som tilfældet er, i den aktuelle debat.

- Når man kommer så langt ud, at man er nødt til at argumentere på den her måde, så begynder jeg at blive bekymret. Det er ikke fordi, jeg tror, der kommer en borgerkrig i Danmark, men det bliver alvorligt for sammenhængskraften, hvis det er sådanne argumenter, man vil til at bruge.

Professor: Udligning er en tabersag for landspolitikere   Med ovenstående slagsmål bliver det noget af en hvepserede, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skal stikke sin hånd ind i, når han om kort tid skal komme med regeringens bud på, hvordan der i fremtiden skal omfordeles penge mellem landets rige og fattige kommuner. For alle er enige om, at systemet skal være mere retfærdigt. Men der hører enigheden også op. 

Den kommunale udligning er nemlig det, som forskerne kalder et nulsumspil: Hvis nogle skal have mere, skal andre afgive mere. Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor med ekspertise i kommunaløkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, Vive.

- Der er 98 forskellige kommuner med 98 forskellige holdninger til, hvad der er retfærdigt, siger Houlberg.

- For landspolitikere er det et spørgsmål, som næsten kun kan være en tabersag. Hvis man ændrer systemet bliver man mødt af to typer utilfredse borgmestre: Dem, der skal af med noget mere. Og dem, der er utilfredse med, at de ikke fik noget mere.

Begge sider i debatten bruger argumenter konstrueret til lejligheden, konstaterer Kurt Houlberg. Fra hovedstadens side bliver det fremført, at indbyggerne har et mindre økonomisk råderum, end man har i provinsen.

- Men det skyldes primært ejendomspriserne. Forskelle i borgernes rådighedsbeløb har i princippet ikke noget med den kommunale udligning at gøre, fastslår professoren. 

Formålet med udligningsordningen er at give kommunerne nogenlunde lige muligheder for at kunne levere service til borgerne, ikke at udligne forskelle i borgernes rådighedsbeløb, påpeger Kurt Houlberg.

Og når provinsborgmestre går til angreb på hovedstadsudligningen, så glemmer de, at kommunerne i hovedstaden er et sammenhængende bosætnings- og pendlingsområde, hvor nogle kommuner så at sige løser sociale problemer for andre.

- Hovedstadsudligningen flytter penge internt mellem hovedstadskommunerne. Den fjerner ikke penge fra provinsen, siger Kurt Houlberg.

- Men set fra provinsens side kan det måske være med til at spærre for, at man kan øge landsudligningen.

/ritzau/