Automatisk nummerpladegenkendelse skal primært bruges til at bekæmpe organiseret kriminalitet og færdselssyndere, men Borgerne kan ikke umiddelbart få at vide, hvad der bliver registreret om dem, fortæller politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet.
- Det ville være skidt, hvis du for eksempel var et bandemedlem, som kørte rundt i en bil, som var interessant for os, siger politidirektøren til en pressebriefing. Politiet regner med, at der vil blive registreret omkring 600.000 nummerplader om dagen på landsplan. Oplysningerne kan i særlige tilfælde bliver gemt i op til 30 dage, selv om man ikke er på den såkaldte "hotliste". Det har ført til beskyldninger om masseovervågning, men det er ubegrundet, mener Svend Larsen. - Det er en afvejning mellem politiets ønske om at få information, og borgernes ønske om ikke unødigt at blive overvåget, siger han. - Jeg synes selv, at der er fundet en afbalanceret løsning. Nummerpladen skal afsløre udenlandske kriminelle En effekt ved systemet er, at udenlandske kriminelle kan få langt svære ved at begå kriminalitet i Danmark. Justitsminister Søren Pind håber, at det nye værktøj kan være med til at bremse den grænseoverskridende kriminalitet. - Det er noget, jeg meget, meget gerne vil til livs, siger han til en pressebriefing hos Rigspolitiet.
- Det ville være skidt, hvis du for eksempel var et bandemedlem, som kørte rundt i en bil, som var interessant for os, siger politidirektøren til en pressebriefing. Politiet regner med, at der vil blive registreret omkring 600.000 nummerplader om dagen på landsplan. Oplysningerne kan i særlige tilfælde bliver gemt i op til 30 dage, selv om man ikke er på den såkaldte "hotliste". Det har ført til beskyldninger om masseovervågning, men det er ubegrundet, mener Svend Larsen. - Det er en afvejning mellem politiets ønske om at få information, og borgernes ønske om ikke unødigt at blive overvåget, siger han. - Jeg synes selv, at der er fundet en afbalanceret løsning. Nummerpladen skal afsløre udenlandske kriminelle En effekt ved systemet er, at udenlandske kriminelle kan få langt svære ved at begå kriminalitet i Danmark. Justitsminister Søren Pind håber, at det nye værktøj kan være med til at bremse den grænseoverskridende kriminalitet. - Det er noget, jeg meget, meget gerne vil til livs, siger han til en pressebriefing hos Rigspolitiet.
Automatisk nummerpladegenkendelse, ANPG, hedder det nye våben. Det dækker over en teknik, som ved hjælp af kameraer indhenter data på biler, som er i nærheden af politibiler. Kameraerne fotograferer nummerplader på biler i nærheden og kører så automatisk nummerpladen gennem en såkaldt "hot-liste", som patruljevognen er udstyret med.
Det er en database, som afslører, hvis der er noget, som politiet skal være opmærksom på, og er der det, gør en alarm betjenten opmærksom på køretøjet. Men selv om man ikke står på "hot-listen", kan ens nummerplade under særlige omstændigheder blive lagret i op til 30 dage, og det har ført til beskyldninger om masseovervågning. Det er der dog uden grund, mener Søren Pind. FAKTA: Sådan fungerer politiets nummerpladegenkendelse Politibiler får installeret nummerpladegenkendelse. Det skal bruges ved grænsen og trafikknudepunkter. Automatisk nummerpladegenkendelse, også kaldet ANPG, bliver efter planen installeret i flere af politiets køretøjer i andet kvartal af 2016. Systemet skanner selv nummerplader i trafikken og kører dem igennem en database. Her er en liste over de lovovertrædelser, som systemet kan reagere på. Et såkaldt "hit". Her kan politiet behandle oplysninger om nummerplader, som- skal inddrages på grund af manglende syn.
- skal inddrages på grund af manglende forsikring.
- er tilknyttet køretøjer, der er afmeldt eller i øvrigt ikke må anvendes på færdselslovens område.
- er efterlyst, tabt eller anvendes uberettiget.
- er tilknyttet efterlyste køretøjer.
- er tilknyttet personer, hos hvem førerretten er inddraget eller frakendt ubetinget.
- formodes at være forfalskede eller falske.
- er tilknyttet brugsstjålne køretøjer.
- er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder.
