Hvis psykiatriske lidelser som spiseforstyrrelser, angst og ADHD var smitsomme sygdomme på samme måde som mæslinger, meningitis og tuberkulose, ville der være grund til at slå øjeblikkelig epidemi-alarm over hele Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.
Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer
Antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system, er nemlig på bare fem år steget med 44 procent, fra 21.047 børn i 2010 til 30.383 børn i 2015. Det viser tal fra Danske Regioner, som gengives i det nyeste nummer af pædagogernes fagblad Børn & Unge.
Ifølge eksperter er der mange årsager til stigningen, herunder at der er blevet mere opmærksomhed på og afsættes flere ressourcer til behandling af børn, der har det svært. Men når antallet på få år stiger med næsten 10.000, er det alarmerende og kan umuligt blot afspejle et mere effektivt og velfungerende behandlersystem, mener Ole Steen Nielsen, der er videncenterchef ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
”Det er en meget voldsom stigning, som formentlig har flere årsager. En diagnose kan af nogle forældre ses som en lettelse, fordi den ofte giver dem et sæt konkrete rettigheder og en stærk interesseorganisation i ryggen. Og for de fagprofessionelle kan en diagnose bruges til at styre barnet andre steder hen,” siger han.
Siden 2012 har der været en inklusionslov, som pålægger skolen at rumme så mange børn som muligt – målet er, at 96 procent af hele årgangen skal være i normalskolen. Men hvis barnet virkelig har det svært, eller der ikke er nok ekstra lærer- eller pædagogkræfter til det, kan en psykiatrisk diagnose ses som en udvej af enten forældre eller de professionelle voksne.
”Men i den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at en diagnose aldrig må være noget, man læner sig tilbage over og tager til sig, men som anviser til fortsat handling,” siger Ole Steen Nielsen, som samtidig ser de mange diagnoser som et tegn på, at kravene til børn om at kunne præstere har bevæget sig helt ned i børnehaven med de nye skærpede læreplaner.
”Det er i dag slet ikke nok for et barn bare at være til, at være et dejligt barn, der leger. Børn skal hele tiden klare alt muligt og testes i hvad som helst. Det er sandsynligt, at nogle af diagnoserne gives til børn, som har haft brug for at trække sig fra alle kravene,” siger han.
Ifølge Niels Bilenberg, professor på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense, og ved Syddansk Universitet, har stigningen i diagnoser stået på i op mod 20 år, og den er blandt andet udtryk for, at det er blevet mere accepteret og mindre tabubelagt at være i kontakt med det psykiatriske system.
”Det er en glædelig udvikling. Da jeg begyndte at arbejde med feltet i 1980’erne, skulle forældre næsten have vredet armen om på ryggen, før de ville erkende, at der kunne være et behov for behandling. Nu er vi næsten endt i den modsatte grøft, hvor der er en jagt på at få en diagnose.
