Ønskede 2 mia kr men fik en halv: Regionsformand tilfreds med økonomiaftale

Politik

07/06/2017 09:16

Nick Allentoft

Regeringens produktivitetskrav på to procent eksisterer fortsat. "Vi kan drive et godt sundhedsvæsen," siger Bent Hansen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er indgået en aftale om regionernes økonomi næste år.

Økonomiaftalerne

Læs flere artikler vedrørende budgetforhandlingerne mellem KL, Regionerne og Regeringen her.

 

Det fortæller parterne efter at være nået til enighed i Finansministeriet tirsdag aften.

- Det er en rigtig god aftale, vi har lavet med Danske Regioner. Jeg er glad for, at det har været muligt at løse en lang række af de udfordringer, som vi har på sundhedsområdet, siger finansminister Kristian Jensen (V).   Aftalen betyder, at regeringens krav om en produktivitetsstigning på to procent står ved magt.   Til gengæld får regionerne 500 millioner kroner ekstra til et løft af sundhedsområdet, ligesom der er afsat penge til ekstra pladser på psykiatriområdet.    Og det er Bent Hansen (S), som er formand for Danske Regioner, godt tilfreds med, selv om han inden forhandlingerne stillede krav om 2,1 milliarder kroner ekstra.   - Det har været en sej kamp, og når man går ind i sådanne forhandlinger, har man altid høje ambitioner. Men vi er tilfredse med det niveau, vi ender på. Vi tror, at vi kan drive et rigtigt godt sundhedsvæsen for de penge næste år, siger han.

Ud over ovennævnte skal der på anlægssiden investeres syv milliarder kroner i sundhedsvæsnet, og de penge skal blandt andet bruges på byggeriet af de nye supersygehuse. 

Derudover er det aftalt, at man skal foretage en analyse af styringen på sundhedsområdet for at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker.   På samme måde skal man finde ud af, hvordan man kan mindske bureaukratiet på sundhedsområdet, ligesom der skal findes tværgående løsninger til gavn for borgere og virksomheder.   Dette arbejde skal være færdigt til foråret, så konklusionerne kan bruges i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og regionerne næste år.     FAKTA: Sådan virker produktivitetskravet til sygehusene De offentlige sygehuse har siden 2000'erne været underlagt et årligt produktivitetskrav. Det betyder, at de hvert år skal levere en større aktivitet - flere behandlinger og undersøgelser - for de samme penge.   Tirsdag landede Danske Regioner en ny aftale om regionernes økonomi næste år, hvor produktivitetskravet igen var en del af præmissen for regionernes budgetter.   * Kravet om højere produktivitet har været indskrevet i de årlige økonomiaftaler mellem Danske Regioner og regeringen, som et flertal i Folketingets Finansudvalg har stemt for. * Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. * Fra 2007 steg det til 2 procent om året. * I kroner betyder et produktivitetskrav på 2 procent, at sygehusene i år skal levere en produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder kroner mere end sidste år. * På det private område har der været en produktivitetsfremgang på i snit 0,8 procent om året.   Kilder: FOA og Dansk Regioner. /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.