Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlægger tirsdag regeringens såkaldte 2025-plan:
Se flere historier om 2025-plan
Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her.
- For at holde styr på de offentlige udgifter har skiftende regeringer i de senere år opereret efter langsigtede økonomiske planer.
- Det var Poul Nyrup Rasmussens SR-regering, der i 1997 indførte den første langsigtede økonomiske plan som en rettesnor for de offentlige budgetter.
- Dengang præsenterede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og finansminister Mogens Lykketoft (S) først en 2005-plan og siden en 2010-plan, som VK-regeringen overtog efter valget.
- I de senere år har regeringerne fulgt en 2020-plan, som har haft bred opbakning fra både Socialdemokraterne og Venstre på Christiansborg.
- Planen indeholder regeringens samlede bud på, hvordan økonomien skal udvikle sig de kommende år. Samt hvilke reformer og tiltag, der skal gennemføres for at nå regeringens mål.
- Venstre-regeringen fremlægger nu en ny langsigtet økonomisk plan, der skal se frem mod 2025. De centrale dele af planen skal ifølge regeringen forhandles på plads i løbet af efteråret.
- De tidligere langsigtede planer har dog vist sig at bygge på store usikkerheder. Og de vil også gøre sig gældende for den nye plan.
- Eksempelvis har det gang på gang vist sig, at skiftende regeringer gætter forkert, når de skal vurdere væksten i Danmark. Også i selv meget korte tidshorisonter.
- Også udviklingen i olieprisen - og dermed skatteindtægterne fra Nordsøen - er forbundet med stor usikkerhed.
- Det samme er udgifter til flygtninge og indvandrere, som kan stige og falde alt efter udviklingen i konflikter, flygtningeruter, ændringer i dansk lovgivning eller i internationale aftaler som den mellem EU og Tyrkiet.
- På den baggrund har det flere gange vist sig, at politikerne har svært ved at leve op til planerne. Eksempelvis har man flere gange haft svært ved at overholde de måltal for det offentlige forbrug, som man ellers selv har opstillet i planerne.
"Hængekøje-problemet" har fået sit navn efter formen på den graf, der viser udviklingen på de offentlige finanser efter 2020. Læs her, hvad denne hængekøje går ud på:
- Der er udsigt til stigende og efterhånden store underskud på den offentlige saldo i en længere periode i årtierne efter 2020.
- Det skyldes ikke mindst, at små generationer vil afløse store generationer på arbejdsmarkedet i årene fra omkring 2020 til 2040. Efter 2040 ser billedet ud til at vende.
- De Økonomiske Vismænd vurderer, at den forventede periode med store underskud ikke er et fundamentalt problem for Danmarks finanspolitik. De offentlige finanser beregnes at være holdbare på langt sigt.
- Men vismændene har også konstateret, at de underskud, der må forventes ved uændret økonomisk politik, klart overstiger EU's og den danske budgetlovs grænse for det strukturelle underskud på en halv procent af bruttonationalproduktet.
- Der er flere greb, politikerne kan tage i brug, for at mindske hængekøje-problemet. Man kan eksempelvis hæve pensionsalderen eller beskatte ratepensioner ved indbetaling frem for ved udbetaling.
