Partier: Dansk flygtningeindsats fejler på ny

Politik

08/11/2015 17:48

Nick Allentoft

I 1990'erne oplevede flygtninge at få asylbehandlinger sat i bero i to år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten lyder, at Danmark med sin håndtering af de syriske flygtninge gentager de fejl, som skete, da 20.000 bosniske flygtninge kom hertil i 1990'erne.

Partierne er dog uenige om, hvilke fejl, der er tale om, skriver Fyens Stiftstidende.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  

I 1990'erne oplevede flygtningene at få asylbehandlinger sat i bero i to år og blev isoleret ude på asylcentrene.

Socialdemokraterne og Enhedslisten er bekymret for, at Dansk Folkeparti her i 2015 vil få held til at begrænse flygtningenes mulighed for arbejde og uddannelse uden for asylcentrene.

- Det er en vigtig lære, at når der kommer flygtninge, er de nødt til at komme ud og blive en del af det danske samfund så hurtigt som muligt, siger udlændinge­ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

En central beslutnings­tager fra 1990'erne er enig:

- Det var et fejlgreb. Vi holdt folk hen i uvished i to år og satte selvhjulpne mennesker i hæsligt trange værelser, siger den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss.

For Venstre og DF er læren fra 1990'erne derimod, at Danmark ikke kan give asyl til så mange mennesker. Siden 2011 har knap 12.000 syrere søgt asyl i Danmark.

- Vi er ved at begå to af fortidens fejl igen. Dels at tage imod så mange, dels at integrere dem i kommunerne, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Samme opfattelse har udlændingeordfører Markus Knuth fra Venstre, der mener, vi skal indse, at borgerkrigen i Syrien, ligesom krigen på Balkan, kommer til at vare længere tid. Lader Danmark et stort antal flygtninge kommer herop, vil de ende med at blive indvandrere, siger han.

- Derfor er det vigtigt, at vi laver nogle asylstramninger, der virkelig bremser tilstrømningen, siger Markus Knuth.

Cirka 17.000 bosniske flygtninge fik opholdstilladelse.

 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.