Folketingets to største partier finder nu sammen på et centralt område i udlændingepolitikken. Det skriver Jyllands-Posten og DR.
Med støtte fra De Konservative har Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i folketingssalen onsdag 90 mandater, der er enige om at presse regeringen til at forberede statsligt drevne flygtningelandsbyer.
Med en fælles vedtagelse har S, DF og K aftalt at pålægge regeringen at fremlægge et konkret forslag til, hvordan flygtningelandsbyerne kan etableres.
I første omgang skal regeringen have en undersøgelse klar om de omstridte landsbyer inden 1. marts. Målet fra partierne bag forespørgslen er at hjælpe de økonomisk trængte kommuner med asyludfordringen og indkvarteringen. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fremhæver, at partiet med den nye S-DF-alliance kan få mere af sin politik igennem. - Det glæder mig da, at Mette Frederiksen nu markerer, at det drejer sig om den politik, man laver, og ikke hvem man samarbejder med, siger DF-formanden til Jyllands-Posten. Socialdemokraterne har det også fint med et DF-parløb, men der er stadig helt afgørende forskelle på partiernes flygtningepolitik, mener Socialdemokraterne. - Der er store uenigheder mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne på det her område, fordi vi vil have integrationen til at lykkes, siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til DR. - Men det, vi er enige med Dansk Folkeparti om, er, at det er nødvendigt at tænke sig om i asyl- og integrationspolitikken, fordi vi har en regering, der bare sender regningen videre til kommunerne, og det er hverken fair eller rimeligt, siger hun. Regeringen har flere gange afvist at indføre flygtningelandsbyer.Røde Kors: Flygtningelandsbyer skal hjælpe integrationen
De omstridte flygtningelandsbyer kan ifølge Røde Kors være en god idé, hvis de fokuserer på at integrere flygtninge i stedet for at fokusere på at isolere dem. Det siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl til Ritzau. - Vi ved, mange kommuner er presset boligmæssigt. De kan ikke finde boliger til de flygtninge, der skal integreres. Det kan flygtningelandsbyer afhjælpe, så det er en god idé, hvis man gør det rigtigt, siger han. Spørgsmål: Hvordan hjælper det integrationen at holde flygtninge ude af samfundet? - For Røde Kors er flygtningelandsbyer en løsning på et akut boligproblem. Det kan være en god vej ind i det danske samfund, hvis det er der, man starter integrationen. Det kan være en løsning på et praktisk problem, der findes i mange kommuner. Spørgsmål: Det vil sige, at det skal være en midlertidig løsning? - Vores erfaringer fra tidligere er, at det er en midlertidig løsning, men det er en god løsning på et midlertidigt problem, siger Anders Ladekarl. En anden stor spiller i flygtningedebatten, Dansk Flygtningehjælp, har tidligere været imod flygtningelandsbyer. - For integrationens skyld, er det bedst, hvis flygtninge får boliger ude blandt almindelige borgere og ikke bliver klumpet sammen i eksempelvis et flygtningecenter, sagde Andreas Kamm i november til Ritzau. Men Anders Ladekarl holder fast i at anbefale flygtningelandsbyer, hvis de bliver oprettet på den rigtige måde. - Jeg synes bestemt, man skal være opmærksom på, at flygtningelandsbyerne starter integrationen. Det er her, man skal starte danskundervisning og relationer til civilsamfundet og arbejdsmarkedet. - Gør man det, kan det være en god vej til integration. Hvis man bare gør det til opbevaring, så bliver det jo ghettoer. For mig handler det om, hvordan man etablerer de her landsbyer, og gør man det rigtigt, kan det være en god idé, siger Anders Ladekarl. Flygtningehjælp: Landsbyer vil skabe ghettoer Flygtninge skal kun bo i særlige landsbyer, hvis andre muligheder er udtømte, siger Dansk Flygtningehjælp. Det siger generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, efter at en alliance bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative onsdag vil presse regeringen til at undersøge muligheden for flygtningelandsbyer. - Man skal ikke stræbe efter at skabe enklaver, altså en slags ghettoer. Det har vi forsøgt at modarbejde i flere år, og der er ingen grund til at forfølge den kurs, siger Andreas Kamm til Ritzau. Kommunerne kæmper med at finde boliger til de mange nytilkomne flygtninge, som har krav på en permanent bolig. Og hvis flygtninge som en sidste løsning er nødsaget til flytte i særlige landsbyer, er det vigtigste for Andreas Kamm, at det kun bliver midlertidigt. Spørgsmål: Hvad er smertegrænsen for, hvor længe flygtninge kan bo i flygtningelandsbyer? - Det giver ingen mening at tale om, hvis man følger min argumentation om en midlertidig løsning. Man må gøre det så godt, man kan, for at få folk ind på boligmarkedet, siger Andreas Kamm. - Landsbyer er ikke en løsning for den kommunale økonomi eller for integrationen, siger han videre. Også i de hårdt trængte kommuner udebliver begejstringen for flygtningelandsbyer. For selv om kommunerne har svært ved at finde boliger, mener formanden for Kommunernes Landsforening, KL, Martin Damm (V) ikke, at landsbyer er løsningen. - Vi taler om de mennesker, der har fået behandlet deres asylansøgning og som har fået at vide, at de skal blive her. Dem synes vi ikke, vi skal klumpe sammen i flygtningelandsbyer, siger han. /ritzau/
