Yderliggående imamer skal afvises ved grænsen, mener Socialdemokraterne, der foreslår et system, hvor Danmark og andre europæiske lande kan afvise imamer, der har talt imod demokrati eller opfodret til vold i andre lande.
Men selv om ideen, som S-formand Mette Frederiksen introducerer i et interview med Berlingske, lyder god, så mener regeringspartiet Venstre, at en europæisk løsning på problemet med radikale imamer har for lange udsigter.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
- Mette Frederiksen taler om en europæisk løsning på radikale imamer, og det lyder jo godt, og det vil være skønt på sigt. Men jeg tror, at vi har brug for en mere reel dansk løsning på kort sigt, siger integrationsordfører Marcus Knuth (V).
- Derfor arbejder vi på en række konkrete tiltag fra dansk side, hvor vi ser på, hvad vi kan gøre for at imødegå de her radikale miljøer, både inden for straffeområdet, hvis de prædiker had, men også for at se på, hvor vi ellers kan ramme dem. - Det kunne for eksempel være med afsæt i nogle af de erfaringer, vi har fra bandemiljøet, hvor man også kigger på organisationernes økonomi, skatteforhold og tilladelser. Spørgsmål: Tror du, at man i praksis vil kunne afvise radikale imamer ved grænsen? - Jeg mener, at man bør gå videre end det, og se på, om vi kan afvise alle udenlandske imamer, der kommer til Danmark. Jeg siger ikke, at det kan lade sig gøre inden for den gældende lovgivning, men man bør undersøge det. - Hvis man først skal finde ud af, hvem der er en radikal imam, og hvem der ikke er det, så kræver det et endnu ikke eksisterende europæisk register, og det, tror jeg simpelthen, tager for lang tid. Vi har brug for nogle tiltag, der virker her og nu.Radikale er helt med på at støtte muslimsk frihedskamp
Unge muslimer befinder sig i en regulær frihedskamp, som de skal støttes i, mener Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. Og i det spørgsmål er den tidligere regeringspartner De Radikale helt på linje med S-formanden, siger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R). - Overordnet synes jeg, at det er helt rigtigt, at vi skal bakke op om den frihedskamp, der er i muslimske miljøer, hvor der foregår social kontrol og undertrykkelse, siger Sofie Carsten Nielsen. Mette Frederiksen fremlægger en række konkrete forslag om blandt andet exitprogrammer for unge muslimer og mere støtte til krisecentre. Og de forslag er De Radikale positivt stemt overfor. Sofie Carsten Nielsen tvivler dog på, at et andet forslag fra S-formanden, at afvise yderliggående imamer ved grænsen, vil kunne gennemføres i praksis. - De mennesker, der kommer ind i Danmark over grænsen og får asyl, er jo flygtninge. Tilfældige imamer kan jo ikke bare rejse til Danmark. Så hvis de står ved grænsen og har ekstreme holdninger, hvordan skal man så tjekke det, spørger hun. - Vi bedriver ikke sindelagskontrol, og vi begrænser ikke ytringsfriheden i Danmark. Det er ikke fordi, jeg har noget til overs for ekstremister, men det er fordi, jeg hylder det åbne demokrati, og det bliver jeg ved med, siger Sofie Carsten Nielsen. Mette Frederiksen foreslår også, at den omstridte Grimhøjsmoske i Aarhus skal lukkes. Også det, tvivler Sofie Carsten Nielsen på, kan lade sig gøre i praksis. Men grundlæggende set er der ikke noget i S-formandens budskaber, der får De Radikale, der normalt står for en blødere udlændingepolitik end S, til at stejle. - I Radikale Venstre foreslog vi i december at sætte 100 millioner af til at støtte de stærke stemmer, der tager den her kamp. For de der jo. Og den kamp er i gang, og det vil vi meget gerne bakke op om, siger Sofie Carsten Nielsen. FAKTA: Sådan vil Mette F. kæmpe muslimsk "frihedskamp" En række kontroversielle udtalelser fra en imam i Aarhus har fået flere politikere til at reagere kraftigt. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, lægger torsdag i Berlingske op til en "kulturel" frihedskamp" for unge muslimer. Hun kommer med fem konkrete forslag, som skal hjælpe muslimer med at undgå eller bryde ud af ekstremt religiøse miljøer: * Exit-programmer Unge muslimer, som føler sig fanget i religiøse miljøer, skal tilbydes en ny identitet og adresse for at kunne bryde ud af miljøet. * Imamer skal afvises ved grænsen Det skal være muligt for Danmark og andre europæiske lande at afvise imamer ved grænsen, hvis de tidligere har talt imod demokrati eller opfordret til vold i andre lande. * Grimhøjmoskéen skal lukkes Den omstridte Grimhøjmoské ved Aarhus skal lukkes, hvis det er muligt inden for grundlovens rammer. * Imamer skal uddannes Udenlandske prædikanter skal tage et kursus eller tilegne sig et certifikat, før de kan prædike i Danmark. * Krisecentre Krisecentre skal have tilføjet flere penge, så de kan åbne flere pladser for eksempelvis muslimske kvinder, der rammes af vold. Kilde: Berlingske /ritzau/