Pind mørklægger ulovlig registrering af flypassagerer

Politik

26/12/2015 15:46

Nick Allentoft

Igennem ti år samlede PET ulovligt informationer om danske rejsende. Justitsministeren freder PET.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det får ingen konsekvenser, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) over en periode på ti år ulovligt indhentede data om flypassagerer. 

Justitsminister Søren Pind (V) har besluttet, at de systematiske lovbrud ikke skal have konsekvenser for nogen ansatte i PET, skriver Politiken.

Hverken Søren Pind eller PET ønsker at svare på, hvor mange danskere, PET ulovligt har registreret.

- At et så omfattende lovbrud tilsyneladende ikke får større konsekvenser, kan ses som et eksempel på, at anything goes, når det handler om rigets sikkerhed og bekæmpelse af terror, siger lektor ved RUC og ekspert i forvaltningsret Pernille Boye Koch til Politiken. 

PET og Skat afbrød i august sidste år samarbejdet om udveksling af flypassagerers oplysninger på grund af "usikkerhed om hjemmelsgrundlaget" efter mindst ti års samarbejde på området.

Det har justitsminister Søren Pind oplyst i en række svar til Folketinget.

Præcis hvor længe samarbejdet stod på, fremgår ikke af besvarelsen. Der gives heller ikke svar på, hvor ofte flypassagerernes oplysninger er vandret fra Skats arkiver og over til Politiets Efterretningstjeneste.

Det fremgår dog, at det var Skat, der sidste år huggede bremsen i over for ordningen.

- PET bad vores folk trække oplysninger, om konkrete personer havde rejst ind eller ud af landet, destination, tidspunkter. En vaks kontorchef hos os undrede sig over, om det mon var lovligt, siger Jim Sørensen, indsatsdirektør hos Skat, til Politiken. 

Det var hård kritik af Skats "rockermetoder" mod blandt andre smykkemillionæren Jesper "Kasi" Nielsen og fotomodellen Camilla West, der førte til en gennemgang af retssikkerheden i Skat.

På den sidste arbejdsdag før jul vedtog et stort flertal i Folketinget en lovændring, som giver PET adgang til at kræve passageroplysninger fra luftfartsselskaberne uden dommerkendelse.

Liberal Alliance, Alternativet, Enhedslisten og SF stemte imod. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.