Foto: Kristian Hermansen, Forsvaret

Politiekspert advarer mod militær i gaderne

Politik

12/04/2016 11:42

Nick Allentoft

Man risikerer et mere voldeligt samfund, hvis der indsættes soldater i gaderne, vurderer politiekspert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være problematisk at lade soldater varetage dele af politiets opgaver.    Det vurderer museumsleder på Politimuseet Frederik Strand, efter at et flertal i Folketinget har samlet sig om at lade forsvaret bevogte mulige terrormål og hjælpe med kontrol ved den danske grænse, fordi politiet ikke længere har kræfter nok. 

For selv om der tale om bitter nød, skal man tænke sig godt om, siger Frederik Strand.

- Det er ikke helt udelukket. Men det er noget, man skal overveje grundigt. En af sideeffekterne vil være, at der kommer et mere militariseret politi. Det må man diskutere, om er hensigtsmæssigt, siger Frederik Strand. Da man i 1850’erne oprettede det moderne politi, ønskede man at lave et politi, som ikke var militariseret, for at minimere vold i samfundet. Den oprindelige tanke var, at politiet var en del af folket, og betjente skulle derfor ikke bære våben.    Det var først, efter at indbrudstyven Palle Sørensen for godt 50 år siden dræbte fire politibetjente, at det blev standard, at danske betjente går med våben.   Men med den stigende trussel fra terrorister er det i dag ikke ualmindeligt at se politibetjente med maskinpistoler.   Der er de seneste år sket et nødvendigt skred, siger Frederik Strand, som dog frygter, at militariseringen af samfundet eskalerer yderligere.   - Der er sket en meget kraftig udvikling med politiet og politiets bevæbning igennem nogle få år.    - Det er en meget markant udvikling, som selvfølgelig går imod militarisering, og hvor næste skridt er at indsætte militæret, siger Frederik Strand.   - Det kan føre til, at samfundet bliver mere voldeligt. Jo flere våben man får i samfundet, jo mere kan man formentlig se en tiltagende vold i samfundet, hvor man begynder at benytte tungere våben, siger han.    På trods af flertallet for forslaget ser Venstre både etiske og praktiske problemer. Justitsminister Søren Pind (V) har mandag aften på det sociale medie Twitter delt et billede af soldater, som vogter i den belgiske hovedstads Bruxelles' gader.    - Vil et sådant gadebillede virkelig gøre Danmark tryggere? Det tvivler jeg på - men vi undersøger alt, skriver han.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.