Presseklip bruges som bevis i sag om flygtningesmugleri

Politik

11/10/2016 12:11

Nick Allentoft

En 25-årig kvinde er tiltalt for at have sejlet 17 flygtninge til Sverige. Københavns Byret behandler sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Både danske og svenske avisartikler fra september sidste år bliver tirsdag formiddag læst op i Københavns Byret, hvor fire unge mennesker sidder tiltalt for at have smuglet flygtninge fra Danmark til Sverige. 

Anklagemyndigheden vil bruge avisartiklerne, tv-klip fra blandt andet DR og radioindslag fra Radio 24syv som bevismateriale i sagen. 

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

"Det lykkedes Annika og en gruppe venner at smugle en flygtning til Malmø fra København," står der i en Ekstra Bladet-artikel fra 8. september 2015, som anklager Jesper Holm læser op fra i retten.

LÆS MERE OM MENNESKESMUGLER-SAGERNE

25-årige Annika Holm Nielsen, der er aktiv i Enhedslisten og i Socialistisk Ungdomsfronter, anklaget for at have smuglet i alt 17 flygtninge over Øresund i perioden fra 7. september til 11. september sidste år. 

Anklagemyndigheden mener, at hun og en 21-årig mand, som er tiltalt for at have hjulpet hende med at smugle tre af flygtningene ud af Danmark, bør idømmes fængselsstraf.

De to øvrige tiltalte på 24 og 22 år bør få en bøde, mener anklagemyndigheden, hvis de kendes skyldige i at have hjulpet én flygtning over sundet. 

Ingen af de tiltalte ønsker at udtale sig i retten tirsdag. De kræver alle frifindelse.

Annika Holm Nielsen har tidligere udtalt, at det er loven, der er noget galt med, hvis det er ulovligt at hjælpe flygtninge på vej. 

- Jeg mener ikke, at det skal være ulovligt at hjælpe mennesker i nød, i hvert fald ikke hvis det ikke er for egen vindings skyld, har den unge statskundskabsstuderende tidligere sagt. 

For et års tid siden var medierne fyldt med fotos og videoer af tusindvis af flygtninge, der vandrede op igennem Europa og på de danske motorveje mod København. For manges vedkommende var målet at komme til Sverige. 

Det er nogle af dem, som Annika Holm Nielsen og hendes venner er anklaget for at hjælpe videre.

Ifølge udlændingelovens paragraf om menneskesmugling kan man blive straffet med bøde eller fængsel i indtil to år, hvis man hjælper en udlænding med ulovligt at rejse ind eller igennem landet.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.