Det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension. Og det skal være billigere at købe bil.
Det er de centrale målsætninger i det skatteudspil, som regeringen har lagt frem tirsdag.
Finanslov 2018
Vi har oprettet en tema-side, der samler alle relevante historier om Finanslov 2018. Find den her.
Med sit skatteudspil foreslår regeringen at lempe skatten på arbejde, biler og pension med i alt 23 milliarder kroner.
- Det opsving, vi er i gang med nu, skal have flyvehøjde og flyvelængde, og flere skal have gavn af det, siger finansminister Kristian Jensen (V) i en video på regeringen.dk.
- Derfor har vi et skatteudspil, hvor vi sætter skatten ned på arbejde ved at øge beskæftigelsesfradraget. Og sikrer, at der kommer et nyt jobfradrag til mennesker, der er i arbejde, siger Kristian Jensen.
Forskellen på at have et arbejde og ikke have et arbejde skal kunne mærkes, mener regeringen.
- De danskere, der er i arbejde skal kunne mærke en forskel i forhold til ikke at være på arbejde. Derfor skal skatten på arbejde ned. Vi skal sikre os, at det kan betale sig at spare op til sin egen pension.
- Derfor indfører vi et nyt fradrag på pensionsindbetalinger, så vi sikre, at der er en gevinst ved at lægge til side til sin egen alderdom, siger finansministeren.
Ifølge regeringen kan det i dag ikke betale sig for 50.000 danskere at arbejde.
Med skatteudspillet reduceres antallet af personer, som kun har en lille økonomisk gevinst ved at arbejde, med 40 procent. Det svarer til 21.000 personer.
Rådighedsbeløbet for en HK'er bliver øget med 5000 kroner årligt, fremgår det af udspillet.
Det svarer til 7,1 procent af den disponible indkomst. Ser man alene på procent, så er det HK'eren, der får mest gavn af skatteudspillet, hvis det realiseres.
I kroner og øre er det dog direktøren, som får en langt højere løn, der vinder mest ved skattelettelserne.
En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb. Det svarer til 5,7 procent af direktørens disponible indkomst.
Lavtlønnede får særligt jobfradrag i job
"Det skal kunne betale sig at arbejde".
Sådan har Venstres mantra lydt siden 2001, da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister.
Nu vil trekløverregeringen lokke lavtlønnede til at søge job med et særligt fradrag i stedet for at leve af passive ydelser som dagpenge eller kontanthjælp.
Regeringen vil indføre et jobfradrag for 30 procent af arbejdsindkomsten, som ligger over 174.000 kroner. Jobfradraget kan maksimalt udgøre 17.500 kroner.
Fradraget aftrappes med 10 procent af arbejdsindkomsten, der ligger over 394.400 kroner. Så fradraget er fuldt aftrappet ved en indkomst på 569.400 kroner. Det svarer til cirka 500.000 kroner før pensionsindbetalinger.
Jobfradraget indfases gradvist indtil 2023.
Forslaget skal ses sammen med, at beskæftigelsesfradraget forhøjes. Det er ifølge regeringen afgørende for, om lavtlønnede tager et arbejde, hvad de skal betale af den sidste tjente krone i marginalskat.
Det afgøres for marginalskatten, at jobfradraget indføres, samtidig med at beskæftigelsesfradraget hæves.
