Jesper Bengtson
Friattest og mulighedserklæring er to forskellige dokumenter med hver deres regler og retsvirkning.
Er du sygemeldt, kan din arbejdsgiver bede om lægelig dokumentation. Men der findes to slags, og de har vidt forskellige formål. Den ene er et simpelt bevis for, at du er syg. Den anden er en erklæring, der skal afdække, hvad du kan udføre trods sygdommen. Begge betales af arbejdsgiveren, og begge har en juridisk konsekvens, hvis lønmodtageren ikke medvirker.
Skellet er reguleret i Sygedagpengeloven og i Funktionærloven, og reglerne fastholdes uændret i den seneste vejledning fra myndighederne.
Friattest dokumenterer alene sygdom
En friattest er kort fortalt lægens skriftlige bekræftelse af, at fraværet skyldes sygdom. Den skrives på lægens eget papir og indeholder ikke oplysninger om diagnosen, kun de oplysninger som lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet tillader. Den kan kræves fra første fraværsdag, og arbejdsgiveren kan tidligst forlange at have den i hænde første fraværsdag efter, at den er udstedt, når søn- og helligdage er trukket fra.
Friattesten hviler på Funktionærloven og på arbejdsretlig praksis for øvrige lønmodtagere. Den bruges typisk, hvor det ikke giver mening at udarbejde en mulighedserklæring, for eksempel hvis lønmodtageren er opsagt eller er så syg, at samtale med arbejdsgiveren ikke kan gennemføres.
Mulighedserklæring afdækker restarbejdsevne
Mulighedserklæringen har et andet formål. Den skal, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skriver, “afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom”, og bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde.
Dokumentet udfyldes af tre parter. Første del udfylder arbejdsgiveren og den sygemeldte i fællesskab på baggrund af en samtale om funktionsnedsættelser, berørte arbejdsopgaver og eventuelle skånehensyn. Anden del udfylder lægen efter en samtale med lønmodtageren og på grundlag af oplysningerne i første del. Her indgår lægens vurdering af arbejdsevnen og et skøn over, hvor længe der er behov for tilpasset arbejde eller helt eller delvist fravær.
Hjemlen findes i Sygedagpengelovens § 36 a, der giver arbejdsgiveren ret til at forlange erklæringen ved kortvarigt, gentaget eller langvarigt sygefravær. Erklæringen kan kræves på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet eller i forbindelse med et mønster af gentagne sygemeldinger. Mulighedserklæringen kan også udarbejdes, selv om lønmodtageren ikke aktuelt er fraværende.
Arbejdsgiveren betaler i begge tilfælde
Både friattest og mulighedserklæring betales af arbejdsgiveren. For statslige ansættelser er det udtrykkeligt fastslået i personaleadministrativ vejledning, at udgifter til en lægeerklæring, som ansættelsesmyndigheden forlanger udstedt, skal dækkes af arbejdsgiveren. Det gælder også, når erklæringen kræves fra første fraværsdag.
Lønmodtageren skal desuden have skriftlig indkaldelse med rimeligt varsel, hvis der skal afholdes samtale forud for en mulighedserklæring.
Manglende medvirken koster sygedagpenge
Konsekvensen af ikke at medvirke er den samme i lov og praksis. Efter § 36 a bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren uden rimelig grund udebliver fra samtalen. Ifølge lovbestemmelsen “bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen”.
Det samme gælder, hvis den udfyldte erklæring ikke afleveres inden den frist, arbejdsgiveren har fastsat. Så mister lønmodtageren retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, erklæringen skulle have været fremme.
Ved sygefravær ud over 14 dage kan arbejdsgiveren desuden kræve en varighedserklæring efter Funktionærlovens § 5, stk. 4, som lægen udarbejder med et skøn over den forventede varighed af fraværet.
Blanketten til mulighedserklæringen ligger til download på star.dk sammen med vejledning til både arbejdsgiver og medarbejder.
