Organisationer i erhvervslivet, fagbevægelsen og civilsamfundet tøver med at kaste sig ind i kampagne for et ja til retsforbeholdet, når der skal stemmes den 3. december.
Det er resultatet af en rundspørge foretaget af Ugebrevet A4.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
Størstedelen af organisationerne anbefaler et ja, men de udeblivende ja-kampagner kan blive afgørende i valgkampen. Det vurderer professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
- Mange mennesker kan ikke finde ud af, hvad der er op og ned i den her folkeafstemning, og hvis de organisationer, som folk ellers normalt lytter til, tier eller holder sig tilbage, vil vi se flere tvivlere.
- Så resultatet af passiviteten hos organisationerne vil være flere tvivlere, og tvivlere hælder statistisk set til nej. Så det bliver en gyser og meget tæt den 3. december, siger hun til Ugebrevet A4.
I fagbevægelsen har store organisationer som LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation ikke planer om at føre en ja-kampagne. Det samme gør sig gældende for Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer og Finansrådet.
Derimod har Dansk Industri, Red Barnet og Dansk Erhverv på arbejdsgiversiden alle meldt sig med en ja-kampagne.
Den foreløbige kampagne for et ja til retsforbeholdet har dog ikke imponeret Derek Beach, EU-forsker og ekspert i folkeafstemninger på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
- Det har virkelig været venstrehåndsarbejde fra både ja-partiernes og organisationernes side. Fra organisationernes side er det nok ikke bevidst, men snarere udtryk for, at man ikke opfatter folkeafstemningen som et spørgsmål om liv eller død.
- Det er ikke sådan, at danske virksomheder går nedenom og hjem, eller vi mister vækst og arbejdspladser, fordi vi ikke er med i Europol. Organisationerne opfatter det simpelt hen ikke som et vigtigt emne sammenlignet med for eksempel euroen, hvor der var store interesser på spil, siger han.
Et EU-ja åbner for at bruge hemmelige civile agenter Danske borgere og virksomheder vil i fremtiden kunne blive efterforsket af civile embedsmænd, der optræder i rollen som hemmelige agenter i straffesager. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag. Ifølge både Justitsministeriet og eksperter bliver Danmark som et nybrud i dansk retskultur bundet af EU-bestemmelser om såkaldte "diskrete undersøgelser", hvis danskerne 3. december stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Der er konkret tale om, at de øvrige EU-lande kan anmode Danmark om bistand til "efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet", skriver Justitsministeriet i et notat ifølge Jyllands-Posten. Notatet handler om konsekvenserne for Danmark ved det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som er én af de retsakter, som danskerne skal stemme om. Formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet Sysette Vinding Kruse advarer om, at Danmark begiver sig ind på "en farlig glidebane", hvis embedsmænd får lov at arbejde som hemmelige agenter, og at det er "retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt". Udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) bekræfter over for Jyllands-Posten, at der i tilfælde af et ja "vil være situationer, hvor man vil kunne foretage efterforskningsskridt, der ikke er tradition for i Danmark". Alle tre nej-partier er stærkt kritiske. Justitsminister Søren Pind (V) oplyser i et skriftligt svar til avisen, at Danmark "ikke vil være forpligtet til at tillade diskrete undersøgelser, som ikke ville kunne foretages efter dansk ret", og at Danmark kun vil benytte "civile agenter i meget begrænset omfang". /ritzau//ritzau/
