En opgørelse fra Odense Kommune får nu Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på banen.
For ni ud af ti hjemmegående indvandrerkvinder på kontanthjælp er klar til job, lyder det fra kommunen. Derfor erklærer S-formanden sig parat til at tage deres kontanthjælp, hvis de ikke siger ja til et tilbud om uddannelse.
- Skal vi have de kvinder til at bryde med den negative sociale kontrol, nytter det ikke noget bare at snakke. Så må vi give dem værktøj til at bryde mønstret, siger Mette Frederiksen til Fyens.dk. Hun kalder det for en "frihedskamp" på baggrund af, at Odense Kommune har gransket 30 indvandrerkvinders lægeerklæringer og konstateret, at blot tre af dem var for syge til at komme i arbejde eller uddannelse. Men regeringen mener dog ikke, at et pålæg om at tage en uddannelse er det rette værktøj at bruge over for de pågældende kvinder. - Vi har ikke brug for uddannelse her, vi har brug for, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Fyens.dk. Dansk Folkeparti kigger gerne på forslaget, siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen. Men han hælder ligesom regeringen mere til, at kvinderne tager et arbejde. - Nu har de pågældende personer fået kontanthjælp i mange år, og så var det måske rimeligt, at de fik et arbejde og betalte noget tilbage til samfundet i stedet for, at vi kaster dyre uddannelser efter dem, siger Martin Henriksen. - Man må gøre sig klart, at højtuddannede muslimske kvinder også er underlagt social kontrol, så at tro, at uddannelse vil hjælpe mod social kontrol er jo mere end almindelig naivt. Forsker: Uddannelse bryder social kontrol i indvandrerhjem Det kan i nogle tilfælde være vejen frem at tvinge de indvandrerkvinder, som er isoleret fra omverdenen, ud i en uddannelse ved at fratage dem kontanthjælpen. Det vurderer Sofie Danneskiold-Samsøe, som er adjunkt og ph.d. ved Institut for Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol. Hun påpeger dog, at det er meget afhængig af den enkelte kvindes alder, baggrund og situation, om det vil give mening at bruge tvang ved at fratage dem sociale ydelser. - Det er ikke en garanti, men det er sværere at udøve social kontrol med kvinder, hvis de har en større omgangskreds, som man kan få via studier og job, siger hun. Sofie Danneskiold-Samsøes forskning har vist, at en stor del af de kvinder, der lykkes med at bryde ud af den sociale kontrol, får hjælp af deres kolleger. - De har fået hjælp til at opsøge krisecentre, komme væk fra familien eller få ophold hos en kollega i en periode. De kan også blive bekræftet i, at den vold og kontrol, de udsættes for, ikke er i orden, siger hun. /ritzau/
- Skal vi have de kvinder til at bryde med den negative sociale kontrol, nytter det ikke noget bare at snakke. Så må vi give dem værktøj til at bryde mønstret, siger Mette Frederiksen til Fyens.dk. Hun kalder det for en "frihedskamp" på baggrund af, at Odense Kommune har gransket 30 indvandrerkvinders lægeerklæringer og konstateret, at blot tre af dem var for syge til at komme i arbejde eller uddannelse. Men regeringen mener dog ikke, at et pålæg om at tage en uddannelse er det rette værktøj at bruge over for de pågældende kvinder. - Vi har ikke brug for uddannelse her, vi har brug for, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Fyens.dk. Dansk Folkeparti kigger gerne på forslaget, siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen. Men han hælder ligesom regeringen mere til, at kvinderne tager et arbejde. - Nu har de pågældende personer fået kontanthjælp i mange år, og så var det måske rimeligt, at de fik et arbejde og betalte noget tilbage til samfundet i stedet for, at vi kaster dyre uddannelser efter dem, siger Martin Henriksen. - Man må gøre sig klart, at højtuddannede muslimske kvinder også er underlagt social kontrol, så at tro, at uddannelse vil hjælpe mod social kontrol er jo mere end almindelig naivt. Forsker: Uddannelse bryder social kontrol i indvandrerhjem Det kan i nogle tilfælde være vejen frem at tvinge de indvandrerkvinder, som er isoleret fra omverdenen, ud i en uddannelse ved at fratage dem kontanthjælpen. Det vurderer Sofie Danneskiold-Samsøe, som er adjunkt og ph.d. ved Institut for Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol. Hun påpeger dog, at det er meget afhængig af den enkelte kvindes alder, baggrund og situation, om det vil give mening at bruge tvang ved at fratage dem sociale ydelser. - Det er ikke en garanti, men det er sværere at udøve social kontrol med kvinder, hvis de har en større omgangskreds, som man kan få via studier og job, siger hun. Sofie Danneskiold-Samsøes forskning har vist, at en stor del af de kvinder, der lykkes med at bryde ud af den sociale kontrol, får hjælp af deres kolleger. - De har fået hjælp til at opsøge krisecentre, komme væk fra familien eller få ophold hos en kollega i en periode. De kan også blive bekræftet i, at den vold og kontrol, de udsættes for, ikke er i orden, siger hun. /ritzau/
