SF vil klappe kontanthjælpskassen i for ikke-vestlige kvinder, hvis de går derhjemme uden af tage uddannelse, er i jobtræning eller på arbejdsmarkedet i det hele taget.
Det skriver flere medier op til SF's landsmøde, der begynder fredag i Vejle.
Ifølge partiet fylder kvinder med anden etnisk baggrund alt for meget i arbejdsløshedsstatistikkerne, og for fremtiden skal de derfor i uddannelse for at kunne få kontanthjælp.
SF vil derfor have undersøgt, om det eksisterende pålæg om uddannelse for unge under 30 år kan udvides til også at omfatte indvandrerkvinder, der er over 30 år og ikke har en 9.-klasses afgangseksamen eller erhvervsuddannelse. LÆS OGSÅ: Støjberg: Interessante forslag Ifølge partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) skal det sende et klart signal til både kvinderne og ikke mindst deres mænd i de husstande, der er meget patriarkalske.: Enten skal kvinden ud af hjemmets arne, eller også får det økonomiske konsekvenser. - Det er vigtigt fra starten at sende det signal, at kvinder skal lige så meget i arbejde eller uddannelse som mænd, siger hun til Information. Overfor Ugebrevet A4 kalder hun det den store ligestillingskamp, at der er kvinder i samfundet, som af deres mænd ikke får lov at arbejde eller tage en uddannelse, men kun må gå hjemme og end ikke må lære at tale dansk. Partiformanden understreger, at det er ligegyldigt, hvilken uddannelse indvandrerkvinderne vælger at tage. Det afgørende for hende er, at kvinderne med ikke-vestlig herkomst får de samme muligheder som alle andre i samfundet. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er positive over for forslaget. Det fortæller integrationsordfører Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Information. Også Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt Nielsen, mener, at det er sympatisk at styrke indvandrerkvinders mulighed for at få en uddannelse, men understreger, at forslaget skal gælde alle. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, har forståelse for forslaget. Men der skal mere til end et uddannelsespålæg, mener hun. Der er tale om en meget uhomogen gruppe af kvinder, og der vil derfor være mange forskellige behov for støtte. - For nogle af kvinderne ville det være et kæmpe løft, og de ville elske det. Andre ville være meget mere utrygge, da de ikke har modtaget særlig meget undervisning i deres liv. - Endelig er der den gruppe, som SF især taler om, og som er under social kontrol i hjemmet. Her vil forslaget kunne give bagslag og isolere dem yderligere uden hverken job, uddannelse eller indtægt og blot endnu mere afhængige af deres mandlige familiemedlemmer, siger Majbrit Berlau. Hun mener, at et uddannelsespålæg aldrig må stå alene, men skal følges op af en socialfaglig og en uddannelsesfaglig indsats. Tal fra Social- og Integrationsministeriet viser, at 45 procent af kvinderne med ikke-vestlig baggrund var i beskæftigelse i 2013. For de etnisk danske kvinder var det 72 procent i arbejde. Visse etniske gruppe er dog stærkt overrepræsenterede. SF-baglandet støtter Pia Olsen Dyhrs integrationskamp Venstrefløjen har været berøringsangst over for sammenhængen mellem kultur, etnicitet og seksuelle overgreb. Og Alternativet, Radikale og Enhedslisten er utopister, når det kommer til udlændingepolitik. Meldingerne fra SF-formand Pia Olsen Dyhr har de seneste måneder været så markante, at politikere fra den helt modsatte side af folketingssalen kunne have stået bag dem. Men det har ikke fået Pia Olsens Dyhrs bagland - SF's lokalpolitikere og lokalformænd - til at vende sig mod partilinjen. Tværtimod, tyder det på i en rundspørge, som Ritzau har foretaget op til partiets landsmøde i weekenden. Her erklærer et stort flertal af de 124, der har besvaret spørgsmålet, sig helt eller delvist enige med formanden. Og det glæder naturligt nok Pia Olsen Dyhr, der ser kampen mod social kontrol som et af sine vigtigste politiske projekter. - Det er jo reelt venstrefløjen, der skal komme med løsningerne. Det har det været traditionelt, mener hun. - Det var det, vi gjorde i 70'erne og 80'ernes kamp mod kvindeundertrykkelse i Danmark og for seksuel frigørelse. Der var det jo os, der stod sammen med de progressive kvinder. Jeg vil sådan set gerne have, at vi fortsætter den tradition. Det er vores historiske lod at kæmpe for kvinders rettigheder. Den markante retorik til trods mener hun ikke, at man kan tale om, at SF har flyttet sig på udlændingepolitikken i de måneder, der er gået, siden flygtninge- og migrantkrisen for alvor manifesterede sig i Europa. - Jeg synes, det er en forlængelse af en tradition, der har været de seneste ti år i SF, at vi snakker om reelle løsninger på de problemer, vi står overfor. Vi taler om, at antallet betyder noget. Vi er ikke ligeglade med, hvor mange flygtninge vi får til Danmark, fordi vi også ved, at der er en integrationsopgave med dem efterfølgende, siger Pia Olsen Dyhr. FAKTA: SF-baglandet støtter Pia Olsen Dyhrs kurs Der er bred opbakning længere nede i SF's rækker til partiformandens markeringer, viser rundspørge. Ritzau har op til SF's landsmøde i weekenden sendt et spørgeskema rundt til 222 SF-lokalformænd, byråds- og regionspolitikere. 124 har svaret. Her er et udpluk: * I et interview med Jyllands-Posten 12. januar siger Pia Olsen Dyhr, at venstrefløjen har været berøringsangste i dele af integrationsdebatten, nemlig sammenhængen mellem kultur, etnicitet og seksuelle overgreb. Er du enig i, at venstrefløjen har været berøringsangst over for de emner? Helt enig: 19 procent Delvist enig: 56 procent Hverken enig eller uenig: 6 procent Delvist uenig: 15 procent Helt uenig: 4 procent * Deler du partiformandens opfattelse af, at Alternativet, De Radikale og Enhedslisten er utopister, når det kommer til udlændingepolitikken? Ja: 57 procent Nej: 19 procent Ved ikke: 23 procent * Mener du, at SF har rykket sig på udlændingepolitikken under flygtninge- og migrationskrisen? Ja, til højre: 20 procent Ja, til venstre: 7 procent Nej: 63 procent Kilder: Rundspørge foretaget af Ritzau i dagene 11.-14. maj /ritzau/
