Skat taber kamp om beskatning af 11,5 milliarder kroner

Ledelse

06/09/2017 10:58

Nick Allentoft

Skat har nedsat 20 firmaers skattepligtige indkomst med milliarder efter kamp med firmaerne og myndigheder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De danske skattemyndigheder har i 2016 måttet acceptere at nedsætte 20 virksomheders skattepligtige indkomst med rekordhøje 11,5 milliarder kroner. 

Det er sket efter et årelangt slagsmål og forligsdrøftelser med virksomhederne og udenlandske skattemyndigheder. 

Det fremgår af en redegørelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Folketingets Skatteudvalg om de såkaldte transfer pricing-sager. 

Det skriver Børsen. 

Historierne om Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

Efterfølgende har det vist sig, at ikke alle sager har holdt i retten, eller at forhandlinger med et andet lands skattemyndigheder har betydet, at andre landet har fået skatten. 

- De meget store nedsættelsesbeløb i 2016 skal ses i sammenhæng med tidligere års store forhøjelser, hvor sagerne efterfølgende ofte er forhandlet gennem et længere forhandlingsforløb (...) som afsluttes med delvise nedsættelser af tidligere års forhøjelser, lyder det i redegørelsen fra ministeren. 

Ifølge Peter Rose Bjare, der er partner i KPMG Acor Tax, har Skat været for aggressiv i tidligere år.

- En del af sandheden er nok, at Skat har været aggressiv i sine forhøjelser og har lagt overliggeren meget højt. De har måske også overvurderet egne evner og er så kommet til kort, når de udenlandske skattemyndigheder er kommet på banen, siger han til Børsen. 

Skatteminister Karsen Lauritzen (V) medgiver, at konkurrencen med myndigheder i udlandet er blevet hårdere. 

- Grundlæggende er det vigtigste jo, at alle selskaber betaler den korrekte skat. Hverken mere eller mindre. Det betyder naturligvis både, at ingen lykkes med at overføre overskud uretmæssigt ud af landet for at undgå beskatning, og at ingen bliver opkrævet skat i to lande af den samme indkomst, skriver ministeren i en kommentar til Børsen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.