Det letter hverdagen, fortæller alenemor Mette Bech Christensen. Hun havde før en sagsbehandler, der styrede hendes arbejdsprøvning, en anden til aflastning af sin søn og en tredje til en frivillig anbringelse af hendes datter. Alt sammen ordner den samme familierådgiver i dag.
- Det giver langt mere ro på, så jeg synes, det er rigtig dejligt, siger hun til DR Midt & Vest.
Mette Bech Christensen fortæller at det er blevet meget nemmere at få fat på sagsbehandleren, fordi hun kan ringe i hele arbejdstiden i stedet for i et vindue på halvanden time, hvor de 70 andre klienter også kimede samme person ned.
- Familierådgiveren tager rigtig godt hånd om mig og mine børn nu, jeg føler, jeg bliver hørt. Nu er der mere fokus på mig, hvor jeg før skulle jagte hjælpen fra kommunen, fortæller hun.
Samtidig er det slut med at hun skal forklare situationen omkring sit job og børnene hver gang hun møder en ny sagsbehandler, så informationerne går ikke tabt.
Før mødte familierne op til 11 forskellige fagfolk med krav og råd, der nogle gange stred mod hinanden.
Det kunne ske, fordi koordineringen blev glemt, når kommunens folk hver i sær zoomede ind på et element af problemerne i familien uden at skele til de øvrige planer og krav.
- Det gav ikke altid ret god mening. Hverken for familierne eller os som kommune, fortæller projektleder Line Berg.
I august begyndte projektlederen og fire familierådgivere på at gøre kommunen meget mere overskuelig for de 30 belastede familier.
- Vi kigger på om der er for meget i gang, om giver indsatsen mening som helhed og så skal vi have den koordineret, fortæller Line Berg.
Før sad de enkelte sagsbehandlere med op til 70 sager på forskellige personer. I dag har de hver 8 af kommunens mest belastede familier. Mindst en forælder er på overførselsindkomst og har behov for støtte til at være tilstrækkelig for børnene.
Familierådgiverne skal samtidig give systemet et eftersyn og se om kommunen mangler et bestemt tilbud, for at gøre en reel forskel for familierne, siden det ikke er lykkes efter flere års indsats.
- Vi kan for eksempel tilbyde psykologbehandling, noget mere praktisk hjælp til fx at komme til og fra lægetilbud og rigtig mange andre ting, hvis vi ser et behov og mener det vil hjælpe, siger Line Berg.
Professor Inge Bryderup mener, at ideen er god - kommunerne bør fokusere langt mere på familierne som helhed i stedet for at ukoordineret at zoome ind på de enkelte problemer.
- Jo mere helhedssyn på familien og koordinering af indsatsen jo bedre, siger hun til DR Midt & Vest.
Herning Kommune begyndte sidste år en lignende indsats efter svensk forbillede. Ellers er det ikke et koncept, der er udbredt i kommunerne, fortæller Kommunernes Landsforening.
