Stor forskel på kommuner når flygtninge skal skaffes i job

Hver anden flygtning skal efter tre år i Danmark have et arbejde, lyder regeringens mål for integrationsindsatsen. Men status er, at efter tre år under kommunernes integrationsprogram er det kun hver tredje flygtning, der har et arbejde.   Og en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser også, at der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i arbejde eller uddannelse efter integrationsprogrammet.   I Holbæk Kommune er det eksempelvis halvdelen af de flygtninge, som har været igennem kommunens integrationsforløb, der er i beskæftigelse eller i uddannelse tre måneder efter forløbet. I nabokommunen Lejre gælder det kun hver tiende flygtning.   En rundspørge blandt de mest succesfulde kommuner peger entydigt på, at det er effektivt at samarbejde med lokale virksomheder og eksempelvis skabe praktikpladser eller løntilskudsjob til flygtningene.   Og det er også det, de satser på i Holbæk.   - I forhold til at få flygtninge og indvandrere ud i permanent beskæftigelse, satser vi i Holbæk primært på den såkaldte virksomhedsrettede indsats.    - En indsats, som kombineres med sprogundervisning. Det er det, der virker, og det er ikke sværere end det, siger Gorm Hjelm Andersen, arbejdsmarkedschef i kommunen, til Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda.   I Lejre er man udfordret af mange og meget traumatiserede flygtninge, lyder det fra socialchef Lone Lykke Marker.   - Men vi er i nyere tid begyndt at modtage en ny kategori af flygtninge, som har bedre muligheder for at blive selvforsørgende inden for integrationsperioden. Derfor har vi siden gjort indsatsen mere virksomhedsrettet og skabt flere praktikpladser og jobsøgningshjælp til flygtninge, siger hun til Agenda.   Og der er ingen tvivl om, at det virker, mener chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Berit Toft Fihl.   - Kommunerne har brug for at have meget mere fokus på den virksomhedsrettede indsats, når de møder flygtningene. Erkende, at de bliver nødt til at sætte ind tidligt og bruge den motivation, som flygtningene har for at komme i arbejde, siger hun til Ritzau.   Sådan lyder det også fra forsker ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen.   - Når flygtninge kommer ud i virksomhederne, så kan der hurtigt skabes en relation, til trods for at de ikke har et uformelt netværk. Samtidig kan flygtningene drage fordel af at få afklaret deres kvalifikationer direkte i virksomheden, siger hun til Agenda.   Andelen af flygtninge i job eller uddannelse svinger fra 4,2 procent i Lolland Kommune til 56,3 procent i Odsherred Kommune. Tallene angår flygtninge, der deltog i et integrationsprogram i perioden juli 2014 til juni 2015. Kommuner, der ikke skulle modtage flygtninge i undersøgelsesperioden, er undtaget i analysen.     FAKTA: Kommuner i top og bund til at få flygtninge i job Andelen af flygtninge i job eller uddannelse svinger fra 4,2 procent i Lolland Kommune til 56,3 procent i Odsherred Kommune.   Ifølge regeringen er integrationsmålet, at hver anden flygtning, efter tre år i Danmark, skal have et arbejde.   Se her en oversigt over de bedste og de dårligste kommuner til at få flygtninge i job eller i uddannelse tre måneder efter, integrationsprogrammet er afsluttet.    Analysen angår de flygtninge og familiesammenførte, der har deltager i et integrationsprogram med afslutning i perioden tredje kvartal 2014 til andet kvartal 2015.   Kommuner, der ikke skulle modtage flygtninge i undersøgelsesperioden, er undtaget i analysen.   Top fem: * Odsherred: 56,3 procent i job eller uddannelse * Aarhus: 53,5 procent * Lemvig: 52,0 procent * Holbæk: 51,4 procent * Faaborg-Midtfyn: 48,2 procent   Bund fem: * Lolland: 4,2 procent i job eller uddannelse * Lejre: 9,1 procent * Odder: 9,7 procent * Haderslev 11,4 procent * Dragør 13,3 procent.   Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening   /ritzau/