Teknologigsk kraftcenter: Aalborg vil udbygge international førerposition

Infrastruktur

08/10/2015 20:13

Nick Allentoft

Med et testlaboratorium i verdensklasse cementerer forskerne fra Aalborg Universitet førerposition på mobiler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

  Aalborg Universitet udbygger sin førerposition indenfor mobiltelefoni og datakommunikation med et nyt 5000 m² stort testlaboratorium i verdensklassen. 

Måling af trådløse signaler fra mobiltelefoner, satellitter og droner får dermed optimale betingelser i en ny usædvanlig bygning i Aalborg, som NOVI Forskerpark opfører til Aalborg Universitet og chipproducenten Intels danske afdeling. 

Amerikanske Intel har allerede 250 ingeniører i Aalborg. De får nu adgang til et af verdens mest avancerede testlaboratorier for fremtidens antenner. Bygningen er unik, fordi den får et 140 kvadratmeter stort tag, som kan skubbes helt til side, og en 154 kvadratmeter stor væg, som kan køres ned, så der åbnes totalt til det fri.    Adgangen til det fri er afgørende for uforstyrrede målinger af trådløs teknologi.    Professor og forskningsleder Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer har kæmpet for projektet i flere år.   - Vi mangler faciliteterne, og det har været et problem for os, at det har trukket ud så længe, siger Gert Frølund Pedersen, som er kendt for sin ekspertviden om antenner, mobildækning og smartphone-design.    Aalborg Universitet står blandt andet bag påvisningen af de stadigt dårligere antenner i nye telefoner fra Samsung og Apple, som har vakt opsigt.   - Samarbejdet mellem NOVI, Intel og Aalborg Universitet er et godt eksempel på den nordjyske sammenhængskraft på tværs af forskermiljøerne og erhvervslivet. Bygningen giver parterne mulighed for at styrke deres profil på området yderligere, siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).   Et planlagt og opsigtsvækkende vartegn i form af 100 meter høj antennebue hen over byggeriet bliver til gengæld ikke en del af byggeriet nu.   - Buen er ikke med i projektet i første omgang, men den er tænkt ind i det senere. Det vil dog kræve en ændring af lokalplanen at sætte buen op, og finansieringen af den er heller ikke med i den her omgang, siger Gert Frølund Pedersen.   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.