Undersøgelse fra Børnerådet: Børns tro på fremtiden afhænger af social status

Mens børn fra overklassen i høj grad forventer et godt liv som voksne, gælder det mindre end hver andet barn fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier.

Det viser en undersøgelse fra Børnerådet.

3700 børn i 7.-klasser landet over er i undersøgelsen blandt andet blevet spurgt om, hvilke forventninger de har til deres egen livstilfredshed, når de bliver voksne.

Her regner 80 procent af overklassens børn med høj tilfredshed. Det samme svarer blot 46 procent af børn, der er i den laveste kategori på den sociale rangstige.

Samtidig har børn fra de mest udsatte familier langt sjældnere en tro på, at de kan klare det, de sætter sig for.

- Det er umådeligt trist, at børn og unge mennesker har så negativ en forventning til, hvad de kan udrette i livet, og hvor tilfredse de kan blive med det. Det er et rigtigt dårligt afsæt til livet, siger Børnerådets formand, Per Larsen.

Børnerådets rapport viser også, at de mest udsatte børn er mere syge, får medicin oftere og generelt er mere utilfredse med deres egen sundhed end de mere velstillede børn.

Dermed ser trængte kår ud til at være dårligt nyt for børnenes helbred.

- Vi kan se, at det går ud over deres sundhed. Og hvis ikke vi får trukket dem ud af det mørke, de befinder sig i, risikerer vi, at de reproducerer den holdning til den næste generation af børn.

- Det er jo næsten skruen uden ende, og derfor gælder det om at få afbrudt den negative kæde hurtigst muligt, siger Per Larsen, der opfordrer til en indsats fra politikere og fagfolk.

Han er ikke overrasket over, at der er så massiv forskel på børn fra de rigeste og de fattigste familier.

- Det er ingen hemmelighed eller overraskelse. I årevis har vi diskuteret negativ social arv, uden at der er kommet de store resultater ud af det, siger Per Larsen.

Han peger på, at børn fra trængte familier oftere kommer på kant eller helt ud af fællesskaber, fordi der ikke er råd til at deltage i de samme arrangementer, gå til sport eller andre aktiviteter med kammeraterne.

De sociale klasser er opdelt af Børnerådet. Der er i alt fem trin.

BØRNERÅDETS FEM SOCIALKLASSER Socialklasse 1: Overklassen Fx et barn, der bor med sin mor og far, hvor moren arbejder som tandlæge, og faren er advokat. Barnet vurderer, at familien har mange flere penge end andre familier.   Socialklasse 2: Den højere middelklasse Fx et barn, der bor med sin mor og far, hvor moren arbejder som pædagog, og faren er journalist. Barnet vurderer, at familien har mange flere penge end andre familier.   Socialklasse 3: Middelklassen Fx et barn, der bor med sin mor og far, hvor moren arbejder som bankassistent, og faren er selvstændig i et enkeltmandsfirma. Barnet vurderer, at familien har lidt flere penge end andre familier.   Socialklasse 4: Arbejderklassen Fx et barn, der kun bor med sin far, men har kontakt med sin mor. Moren arbejder som social- og sundhedsassistent, og faren arbejder som tømrer. Barnet vurderer, at familien har samme mængde penge som andre familier.   Socialklasse 5: Underklassen Fx et barn, der kun bor med sin mor, der ikke har et arbejde. Barnet vurderer, at familien har færre penge end andre familier   UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER • 62 pct. af børnene fra laveste socialklasse har haft mindst én sygedag fra skolen den seneste måned, mens det samme gælder for 48 pct. af børnene fra middelklassen og 53 pct. af børnene fra overklassen. • 29 pct. af børnene fra laveste socialklasse har fået medicin mod mavepine. Det samme gælder for 19 pct. af børnene fra middelklassen og 16 pct. af børnene fra overklassen. • 71 pct. af børnene fra laveste socialklasse tror på, at de kan klare det, de sætter sig for, mens det samme gælder for 95 pct. af børnene fra overklassen. • 16 pct. af børnene fra laveste socialklasse er overvægtige eller svært overvægtige mod 9 pct. af børnene fra andre socialklasser. • 6 pct. af børnene fra laveste socialklasse føler i mindre grad eller slet ikke, at lægen lytter til dem, mens det samme gælder for 3 pct. af børnene fra andre socialklasser. 

 

/ritzau/