Det strider helt grundlæggende imod liberale værdier at forbyde en bestemt beklædning.
Derfor stemmer Venstres tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen imod partiets maskeringsforbud, der omfatter klædedragten burka og niqab.
Det siger hun efter folketingsgruppens møde. Her tog hun forbehold over for forslaget.
- Ja. Jeg har taget forbehold i dag (fredag, red.). Så må vi se nærmere på, når der kommer et konkret lovforslag. Jeg er oprigtig bekymret for konsekvensen af et forbud, siger Eva Kjer Hansen.
- Hvordan det vil indvirke på det danske samfund? Jeg synes, at vores grundlæggende frihedsrettigheder er noget af det vigtigste at kæmpe for.
Samfundet kan i stedet for at forbyde en bestemt klædedragt handle langt mere konsekvent, hvis kvinder dækker deres ansigt med en burka eller niqab, mener Eva Kjer Hansen.
- Det er en konsekvent linje om, at man i Danmark viser ansigt. Dit ansigt skal være synligt, når du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du besøger lægen eller kører i bus med dit buskort, siger Eva Kjer Hansen.
Spørgsmål: - Frygter du, at muslimske kvinder isoleres endnu mere af deres mænd efter et forbud?
- Det grundlæggende er, at vi griber til lovgivning, om hvordan de må gå klædt. Når de færdes i offentligheden i Danmark. Det synes jeg simpelt hen ikke, at vi skal, siger Eva Kjer Hansen.
Spørgsmål: - Så vi angriber grundlæggende danske rettigheder og værdier for at bekæmpe et problem?
- Ja. Det kan have meget vidtrækkende konsekvenser. Jeg er meget bekymret for, at vi slår ind på en glidebane. Hvad skal vi overhovedet lovgive om i Danmark? siger Eva Kjer Hansen.
- Jeg tror ikke, at vi kan forbyde os ud af de problemer, der er.
Et forbud er ifølge hende det forkerte værktøj til at bekæmpe burkaen, der er noget af det mest kvindefjendske, hun ved.
- Jeg er rigtig ked af, at nogle religiøse fanatikere får os til at ændre på nogle af de grundlæggende værdier i det danske samfund, siger Eva Kjer Hansen.
Ordfører er i tvivl men accepterer
Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, der har argumenteret mod et forbud, lægger ikke skjul på, at han fortsat er meget i tvivl om, hvorvidt et forbud vil løse de problemer, det sigter imod.
Det er en reel frygt, at de kvinder, der i dag dækker sig helt til, bare vil blive hjemme, medgiver han, efter at Venstres folketingsgruppe fredag er nået frem til et kompromis.
Men man kan omvendt ikke udelukke, at det vil virke.
- Man kan tænke sig, at nogle vil tænke: "Hvis alternativet er, at jeg skal købe mine varer på nemlig.com og ikke nede i basaren, så går jeg på kompromis med, at min hustru skal gå tildækket".
- Det kan jo godt være, at det fører det med sig, nu må vi se, siger Jan E. Jørgensen.
- Vi har bare ikke en tyrkertro på, at forbud løser alle problemer og får dem til at forsvinde som dug for solen.
Diskussionen i Venstres folketingsgruppe har ikke handlet om, hvorvidt burkaer og niqaber er ønskelige eller ej.
Men om hvad der er det rigtige værktøj at bruge imod den kvindeundertrykkelse, de efter Venstres mening er udtryk for.
- Vi har haft en debat gennem længere tid. Og vi skal nå frem til enighed, siger Jan E. Jørgensen.
- Men der er jo ikke en kompromisløsning, der hedder at så forbyder vi det i ulige uger og tillader det i lige uger. Enten har vi et forbud, eller også har vi ikke et forbud.
- Men det her er ikke en glidebane. Det handler ikke om, at man ikke må skilte med sin religion, fastslår han.
- Det gør man ikke som protestant. Men det er der andre religioner, der gør. Der nogle, der går med kors, der er nogle der går med kalot, der er nogle, der går med tørklæde. Og det skal de sådan set have lov til.
Forskere anslår, at der er omkring 200 kvinder, der bærer burka eller niqab i Danmark.
DF: Tørklædeforbud kan være næste skridt Der tegner sig et meget stort politisk flertal for i praksis at forbyde de muslimske kvindedragter burka og niqab i det offentlige rum.Det sker, efter at regeringen fredag har meldt ud, at den kommer med et lovforslag mod maskering i det offentlige rum.
Dermed er der flertal for Dansk Folkepartis linje på området, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), der med et beslutningsforslag, der ville pålægge regeringen at komme med et sådant forslag, var med til at sætte debatten i gang.
Men dermed er DF ikke færdige med at beskæftige sig med, hvordan folk går klædt.
- Det er Dansk Folkepartis politik, at det også skal være forbudt at bære det muslimske tørklæde, altså religiøs hovedbeklædning, som offentligt ansat. Små piger bør heller ikke bære tørklædet, siger Martin Henriksen.
- Nu har vi fået flertal for vores politik om at forbyde burka og niqab, altså de heldækkende dragter. Det er så det, vi forsøger at få hjem i første omgang.
- Når vi har fået det på plads, arbejder vi videre med at gennemføre DF's politik på andre områder.
DF har endnu ikke et sendt et beslutningsforslag om religiøs hovedbeklædning i Folketinget.
Men når maskeringsforbuddet er blevet til lov, hvilket der er et godt stykke vej til endnu, så kan det være noget af det, partiet vil tage fat på.
Det beslutningsforslag, der vil pålægge regeringen at stille et lovforslag mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, bliver i øvrigt ikke droppet umiddelbart, oplyser Martin Henriksen.
- Vores forslag bliver selvfølgelig liggende, indtil vi har set regeringens lovforslag, siger han.
Regeringens holdning til maskeringsforbud er blevet fastlagt, efter at Venstre er enedes internt om et kompromis. Og Liberal Alliance har opgivet sin modstand.
De Konservative, der er regeringens varmeste fortalere for et burkaforbud, er dog ikke med på at forbyde religiøse tørklæder.
- Vi har ikke et ønske om, at man skal forbyde tørklæder, som for os er en helt anden historie, siger gruppeformand Mette Abildgaard (K).
- Det er klokkeklart. Der kan man stadig læse og se hinanden, og det skaber ikke utryghed som burka.
/ritzau/
