Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde præsenterede mandag regeringens oplæg til Danmarks nye nationale demenshandlingsplan 2025 på et pressemøde i Kolding.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Udgangspunktet for planen er klart: Mennesker med demens skal kunne leve et værdigt og trygt liv. Udredningen, behandlingen og plejen af demensramte skal i højere grad ske med udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier, og demensindsatsen skal være fokuseret på tidlig opsporing, høj kvalitet og den nyeste viden.
Derudover skal de pårørende tilbydes bedre rådgivning og mere støtte og inddrages aktivt i indsatsen over for deres familiemedlemmer, der er ramt af en demenssygdom.
"Vi lovede i regeringsgrundlaget, at vi ville sikre et gevaldigt løft i indsatsen på demensområdet. Det gør vi nu. Med de initiativer, som regeringens oplæg indeholder, sætter vi ambitiøse mål på konkrete indsatser for at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende med at få et bedre og mere værdigt liv. Det er på tide, at vi løfter den danske indsats på demensområdet", siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.
Tre nationale mål
Regeringen opstiller i handlingsplanen tre overordnede mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af 27 konkrete initiativer.
Et af målene er en opfordring til, at alle kommuner i Danmark bliver demensvenlige kommuner. Det kan ske med en lokal demensstrategi, som bl.a. beskriver indsatsen over for pårørende, pleje- og behandlingsindsatsen over for mennesker med demens og udbuddet af demensvenlige boliger.
Et andet mål er, at flere mennesker med demens skal udredes, og at 80 procent skal have en specifik demensdiagnose. Der er i dag mere end 35.000 personer over 65 år med en demensrelateret diagnose, men det faktiske antal mennesker med demens er formentlig langt højere og forventes at stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre.
Selvom der i dag ikke findes en kur mod demens, kan man i nogle tilfælde udsætte sygdomsforløbet eller mindske sygdomssymptomer, eksempelvis med medicinsk behandling eller fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt, at sygdommen opspores tidligt, og at der stilles den rigtige diagnose.
Regeringen vil derfor styrke kvaliteten i udredningen og foreslår bl.a., at regionerne samler de nuværende mere end 30 demensudredningsenheder, så der bliver færre og mere tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder.
Det tredje mål i regeringens oplæg til demenshandlingsplanen er at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod 2025.
Lige nu er forbruget af antipsykotisk medicin herhjemme højt sammenlignet med andre lande, eksempelvis England, stik mod de faglige anbefalinger.
For at opnå en halvering af forbruget vil regeringen bl.a. sætte øget fokus på medicinforbruget på tværs af kommuner, styrke overvågningen af lægernes udskrivning af antipsykotika og igangsætte en læringsindsats om korrekt medicinering målrettet blandt andre praktiserende læger.
Bedre tilbud til pårørende
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde fremhæver demenshandlingsplanens fokus på hjælp til pårørende til mennesker med demens. Pårørende bruger mange timer på at passe og pleje deres familiemedlemmer med demens, og det kan være hårdt for både helbred og psyke.
De skal derfor bl.a. have flere og bedre aflastningstilbud, pårørendekurser og åbne rådgivnings- og aktivitetscentre.
"Regeringen har som en meget høj prioritet at hjælpe og aflaste de pårørende, som ofte står alene med en krævende opgave. De skal have flere pusterum, og tilbuddene skal være på samme høje niveau i alle kommuner, så det ikke er et adresselotteri, om man får tilstrækkeligt med hjælp eller ej. Andet kan vi ikke være bekendt", siger Sophie Løhde.
En inddragende proces
Udarbejdelsen af regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan er foregået med input og bidrag fra en række af de aktører, som hver dag lever og arbejder med demens.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har rejst rundt i Danmark og i udlandet for at møde og lytte til mennesker med demens, deres pårørende, eksperter og medarbejdere.
"Hvis en demenshandlingsplan skal have en langvarig effekt, skal alle, der har demens tæt inde på livet enten personligt eller fagligt, kunne genkende sig selv i initiativerne. Derfor har det også været vigtigt for mig at lytte og høre om erfaringer på demensområdet. Jeg tror på, at den nationale demenshandlingsplan vil gøre en stor forskel på demensområdet og dermed også for alle de mennesker, som har haft mod til at fortælle og dele deres bekymringer og udfordringer med mig", siger Sophie Løhde.
Sundheds- og ældreministeren ser nu frem til at høre reaktioner på planen fra de mange interessenter på demensområdet, inden hun drøfter den med satspuljepartierne senere på efteråret.
Forventningen er, at den endelige nationale demenshandlingsplan 2025 er forhandlet på plads i efteråret 2016.
Læs 'Et trygt og værdigt liv med demens – oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025'
Fakta om regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025:
Med udgangspunkt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og en række input fra forskellige aktører på demensområdet lægger regeringen op til fem fokusområder for demensindsatsen frem mod 2025:
- Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling
- Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
- Støtte og rådgivning til pårørende med demens
- Demensvenlige samfund og boliger
- Øget videns- og kompetenceniveau
Under hvert fokusområde lægger regeringen op til at iværksætte en række konkrete initiativer, 27 i alt.
Regeringen og satspuljepartierne bag satspuljeaftalen for 2016 har afsat 470 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativer i den nationale demenshandlingsplan.
