Blok på bistand – vor tids fattiggård

Det er ynkeligt at se på, hvordan mennesker fastholdes i dårligdom og fagpersonale kommer til kort og gør alt andet end at give den kvalificerede rådgivning, de er uddannet til, skriver Per K. Larsen i dagens spark til Fattigdomsdebatten.

DR 1 viser serien ”Blok på bistand”. Den handler om mennesker, der lever på kontanthjælp i en almen bebyggelse i Holbæk. Pæne lyse lejligheder, grønne område, tæt ved natur og vand. 

Man bor der, kommer ud en gang i mellem, har penge til at købe mad, tøj, ikke mange, men nok til at overleve. Får børn. Ser sine nærmeste. Kommer i arbejdspraktik. Besøger kommunen, når man bliver indkaldt til samtaler, som handler om det, man ikke får gjort. Stifter gæld, når der kommer tilbud over fra Telia om taletid og fra Jubii om biler, bolig og legetøj.  Får besøg af en mentor fra kommunen, som hjælper med at få styr på de mange rykkere. Møder Jobkonsulenten, som siger, at man skal huske at passe sin praktik og ikke må melde sig syg med en SMS, fordi det giver et forkert indtryk.

Serien giver et dybt ubehageligt indblik i livet blandt kontanthjælpsmodtagere. Den bekræfter vel mange seeres værste anelser om mennesker på bistand. De kommer ikke videre, lever et usselt liv ingen kan misunde dem. De gør for lidt selv - for at komme videre. Serien puster liv i fordomme og følelser, og støtter vel også de aktuelle politiker om mere kontrol. 

Men inden folkedomstolen dømmer de kontanthjælpsmodtagere, der deltager i DR-serien Blok på Bistand, er det nødvendigt at pege på kommunernes fallit på socialområdet.

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

Kommunernes fallit

DR serien viser nemlig også en anden historie: Historien om kommunernes fallit. Ikke så meget, når det handler om penge. Det er Folketingets flertal, der suverænt bestemmer kontanthjælpen og kommunerne, der administrerer. Nej, fallitten handler om er den faglige indsats. Den der skal hjælpe kontanthjælpsmodtagerne videre til at forsørge sig selv, blive uddannet, komme i arbejde og få et ordentligt og anstændigt liv. Den indsats, der skal hjælpe med at bryde den sociale arv. Hvor er det dog ynkeligt at se, hvorledes fagligt uddannet personale, socialrådgivere, socialpædagoger, jobkonsulenter kommer til kort og gør alt andet end at give den kvalificerede rådgivning og støtte, de er uddannet til. Er der nogen af dem, der tror på, at der kommer gode resultater af deres indsats - Eller er de bare blevet lige så forsumpede og korrumperede som deres klienter?

Skylden ligger hverken hos ”blokken på bistand” eller hos de faglige medarbejdere. Det er dem, man ser. Skylden ligger hos skiftende lovgivere og i Kommunernes Landsforening, som siden 1970’erne har bygget videre på troen om at hjælpen til fattige og socialt udsatte skal visiteres via en kommunal sagsbehandler. Al hjælpen er samlet, først de kontante, de sociale og siden de sundhedsfaglige indsatser. Alle borgere, uanset hvilket de problem de har, skal kunne finde hjælp hos deres kommunale sagsbehandler. Hjælpen skal være lokal, følge principper om nærhed og helhed i indsatsen.

Tid til en ny socialreform

Det er den udvikling, som siden 1970’erne har ført til at man ikke ser nogen faglig udvikling. At de mange milliarder, som er brugt på at forbedre metoder gennem projekter og udviklingsprogrammer tørrer ud, når pengene forsvinder.

Holbæk kommune er en på mange måder god kommune, sammenlignet med andre kommuner. I Holbæk kan man få hjælp til at få behandlet tænder. Man får lov til at beholde en bil til kr. 18.000 selv om det er ulovligt.  Man kan få hjælp til at betale gæld til boligselskabet, hvor andre kommuner forventer at man flytter ud af kommunen. I Holbæk er huslejen lavere end i fx København, dvs. der er flere penge til overs, når huslejen er betalt. Kontanthjælpen rummer ikke stedtillæg.

Men Holbæk kan heller ikke komme ud af de administrative rammer.

Før kommunalreformerne startede i 1970’erne, var der faglige indsatser for socialt udsatte børn og voksne, hjemløse, arbejdsløse, handicappede. Den gang var kommunernes rolle at administrere fattighjælp. Det der er sket siden er at kommunernes traditionelle rolle har kvalt de faglige tendenser og har skabt den moderne form for fattiggårde, som vi ser i ”Blok på Bistand.”

Mon ikke snart det er tid til en ny socialreform, som kan give nyt håb til mennesker på bistand og til de mange, veluddannede fagfolk.

 

Emneord: Fattigdomsdebatten, Blok på bistand, Kontanthjælp, Jobkonsulent, Jobcenter, Socialt udsatte, Kontanthjælpsmodtagere
Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk Fra 1999 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom....
Aktivitet: Artikler: 38 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 10.12.14 University College Lillebælt
    Det er godt nok trist for de mennesker.

    En bil til 18.000 kr. er næste ikke en bil mere. Det er godt nok at gå i små sko, hvis de ikke må beholde sådan en billig bil.

  • 07.12.14 Louise
    Den/de enkelte sager

    Hej Per
    Når man kigger i selve aktivloven, er der rigtig mange "kommunen kan" sætninger. Det gør desværre ofte at kommunen frit fortolker det de læser.
    De undlader endda stykker, såsom at noget formue skal de se bort fra. Jeg har op til flere gange set ankestyrelsen give borgere medhold i de sager, hvor kommunen ganske enkelt har set bort fra væsentlige stykker. Problemet er at ventetiden ved ankestyrelsen er mindst 8 mdr, og det er lang tid at få frataget sin kontanthjælp, hvis man står ved sin ret i alt den tid.
    Indtil så sent som sidste år, mener jeg det var, så når en borger fik medhold ved ankestyrelsen, så fik man jo sin erstatning (gør man selvfølgelig stadigvæk). Før måtte kommunen modregne som var det en almindelig formue. Så de penge de skulle betale i erstatning til borgeren, kunne kommunen så tilsvarende undlade at udbetale i kontanthjælp.
    Kommunen mistede derfor minimalt. Hvorfor skulle borgeren så klage over kommunen, når de alligevel ikke fik noget ud af det?

    Nu er det ikke så meget økonomien der gør at man ikke vil anke. Derimod ventetiden.
    Folk der får afslag på tandlæge, hvis de anker og skal vente 8 måneder, jamen så når den/de pågældende tænder at blive endnu værre, og regningen bliver større.
    Det er jo ikke humant, at folk skal gå i store smerter i flere måneder.

    Manden i blok på bistand fik 36.000 kr til tandlæge.
    Det jeg tænker er: hvorfor nåede det så langt ud, før han fik hjælp?
    Hvorfor ikke sætte en indsats ind FØR det blev til at han skulle have gebis?
    Vidste han før at han kunne få hjælp til tandlæge?
    Hvorfor ikke sætte noget hjælp ind FØR det blev slemt, der gjorde at han kunne vedligeholde sine tænder?
    Skal man være i en tilstand der gør at man skal have gebis før kommunen skrider ind?

    Der er en grund til at jeg netop nævner det her med tandlæge.
    Der sker nemlig lignende ting på flere andre områder.
    Vi kan f.eks. tage Anita, fra samme program. Nu husker jeg ikke hvor længe hun har været på kontanthjælp, men hvorfor gav man hende ikke en mentor til at hjælpe hende med økonomien FØR det gik galt?
    Hvorfor får folk i det hele taget lov til at være på kontanthjælp i flere år?
    Det er som om kommunerne har politikken: "Alle skal i arbejde, ligemeget hvad"
    Problemet er så dem der er syge. De bliver smidt i den ene arbejdsprøvning efter den anden, hvor man så måske konkluderer at det er i retning af førtidspension. Men ifølge den nye reform, og at kommunerne er tvunget til at spare, jamen så kan ingen få førtidspension.
    For ikke så lang tid siden havde ankestyrelsen fået en sag hvor en mentalt retaderet kvinde var sendt i arbejdsprøvning. Hun skulle have haft førtidspension, uden tvivl.
    Ifølge tallene af mentalt retaderede der har fået førtidspension på landsplan var det i 2010 883 der fik det, og nu her: 304.
    Vi får jo ikke færre syge mennesker. Men ifølge tallene, så bliver de gemt væk under gulvtæppet, og holdt på en kontanthjælp.

    Det regeringen så tænker er:
    "vi har en masse arbejdsløse, og de skal i arbejde. Vi skærer i deres penge, og tvinger folk ud i ting de ikke kan holde til"
    Det de får ud af det:
    En masse mennesker der enten må flytte til ovennævnte blokke fordi der ikke er råd til andet.
    Og en masse syge mennesker der bliver holdt på kontanthjælp.
    Det er ikke så længe siden en nævnte at hun havde været på kontanthjælp i 19 år.
    Virkelig, 19 år? hvorfor lader vi det ske?

    Der mangler en målrettet indsats til flere borgere OG en erkendelse af, at det ikke er alle kontanthjælpsmodtagere der kan klare arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.
    Om det så er med fleksjob, førtidspension eller hvad der skal til.

    Det blev lidt langt, og sikkert også forvirrende, men håber at bare noget af det giver mening

  • 07.12.14 lone bording
    humanitær og kulturel indsats

    De bedste og mest humane aktører i dag er KFUM og sndre humanitære organisationer. Med cafeer, jord til bord med produktionsgårde på kommunale græsarealer er deres arbejde beskæftigelsesrettet indsats, har de en høj succesrate også med socoaløkonomiske arbejdspladser. Der burde være frit valg mellem den private og den humanitære aktør i praktik nyttejob og aktivering. Og der bør være et grønt, bæredygtigt og socialt element i alle kommunale kultur og udviklingsprojekter.

  • 06.12.14 Per K. Larsen
    det kommunale skøn

    Kære Louise. Du peger på noget væsentligt. Det er den enkelte kommune der skønner om de vil hjælpe folk med tilskud til nye tænder, huslejeindskud, medicin og andre enkeltydelser. Det er den enkelte sagsbehandler der vurderer inden for de givne interne retningslinjer om borgeren foran hende skal have hjælpen. Det medfører for mig at se at borgernes retstilstand er meget usikker, hvis ikke de er så heldige at have en bisidder, der som du kender loven i detaljer. Din henvisning til at man godt må have bil er rigtig, men det er der ikke mange der ved. De jeg kender får at vide at formuen ikke må udgøre mere end kr. 10.000. Så tak for oplysningen, håber den bliver brugt.
    Men altså. Hvad synes du om artiklens hovedbudskab: At både klienter og fagfolk lider under magtesløsheden, at kommunerne har udviklet nye fattiggårde i stedet for at hjælpe borgerne videre og at systemet med den koordinerende sagsbehandler har spillet fallit. At vi må have en ny socialreform som giver håb både til bistandsmodtagere og fagfolk.

  • 06.12.14 Louise
    "selvom det er ulovligt"

    Nu kan jeg se at i skriver "Man får lov til at beholde en bil til kr. 18.000 selv om det er ulovligt."
    Det passer ikke. I aktivloven står dette i delen om formue:
    §14 stk2 "Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder."
    Under erhvervsmuligheder er bilen, da den gør at man kan tage flere jobs.

    Og angående hjælp til tandlæge:
    Læs venligst §82 og §82a (også i aktivloven). Begge paragraffer man kan søge, for at få hjælp til tandlæge.

    Man kan omformulere det hele til, at Holbæk kommune er mindre nærrige og strenge, men bryder loven, det gør de ikke.

    Troede journalister skulle researche inden de skrev en artikel.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også