Kun råd til basisting
Alle der har prøvet at være studerende og været nødsaget til at leve på en SU ved, at man skal følge et stramt budget for ikke at se røde tal på kontoen. Der er kun råd til det mest basale, hvis der overhovedet er det. Husleje, mad og transport er elementer, der bør være råd til for den studerende. Det er dog de færrestes SU, som alene kan dække disse basiselementer.
De fleste studerende har hele tiden deres stramme økonomi i baghovedet, når de skal købe selv basale produkter, heraf hud- og hygiejneprodukter som bind og tamponer, barbermaskiner på Made4men.dk og lignende. Mange er nødsaget til altid at gå efter det billigste fremfor kvalitet, hvilket er ærgerligt, da man burde have råd til basale nødvendigheder.
De studerende er kreative med løsninger
Når man ikke har et stort rådighedsbeløb, tvinges man til at tænke kreativt. De studerende er gode til at finde på løsninger, særligt når det kommer til mad. Her finder flere studerende sammen for at lave mad i fællesskab, hvilket gør at de sparer på udgifterne.
Derudover benytter mange studerende sig af madplaner, som de lægger for en uge ad gangen. Dermed kan de bestille en samlet måltidskasse til flere dages forbrug – eller behøver de kun i supermarkedet én gang om ugen, da de kan købe den kommende uges forbrug på én gang. De studerende gør, hvad de kan for at spare.
Find måltidskasse her.
Studerende har ikke råd til hjælp
Jeg har mødt en del unge, som har haft problemer af den ene eller anden art, som de burde få hjælp til. Det kan være både psykiske problemer, som en psykolog ville kunne afhjælpe, eller fysiske problemer, som kropsterapeuterne fra Body SDS ville kunne afhjælpe.
Dog lærer de unge studerende at leve med disse problemer, da de ikke føler, de har råd til at afhjælpe problemerne. Dette er elementer, som jeg anser som værende nødvendige, men som studerende tvinges til at se som luksusydelser.
Studerende er flittige på studiejob
Ud fra ovenstående problemer er det forståeligt, at mange danske studerende arbejder ved siden af studiet. Det gør de netop for at opnå et større råderum i hverdagen. Dog er det begrænset, hvad de studerende må tjene ved siden af studiet. Hvis de tjener for meget, skal de nemlig tilbagebetale en del af deres SU. En del danskere mener, at dette er yderst uretfærdigt. Hvorfor skal de danske studerende straffes for at tjene til deres hverdag?
Forslag til afskaffelse af loftet
En del danskere ønsker loftet for, hvad de studerende må tjene, afskaffet. Mange danskere mener, at det bør være op til den studerende selv at vurdere, hvor meget han/hun kan arbejde ved siden af studiet. Dermed vil de studerende opnå mere økonomisk frihed, og de kan se sig fri af den tunge byrde, der hele tiden ligger på deres skuldre.
Hvis de studerende får lov at tjene mere, vil de opnå et større råderum i hverdagen; de vil have råd til de ting, de ønsker at købe – uden altid at have deres stramme økonomi i baghovedet.
Ulemper, forslaget kan medføre
Mange danskere kan se det positive i forslaget om at afskaffe loftet for, hvor meget den studerende må tjene ved siden af SU’en. Dog er nogle skeptiske i forhold til forslaget, da de mener, at dette vil kunne blive udnyttet.
Hvis man ser realistisk på det, er der en risiko for, at de unge dropper undervisning til fordel for at arbejde og tjene flere penge.
Dermed vil de kunne opnå dobbeltindkomst ved at være tilmeldt studie samt undervisning, mens de samtidigt arbejder på fuld skrue. Dette vil dog føre til konsekvenser for den unge, som højst sandsynligt ikke vil kunne gennemføre eksaminer.
Hvis den studerende derimod godt kan administrere arbejde, mens der foreligger undervisning, ved blandt andet at læse grundigt hjemme, burde dette ikke være et problem.
Der er både fordele og ulemper ved de fleste forslag, derfor er dette et emne som kan debatteres længe, før man finder den rette løsning. De studerende bør have mere frihed i deres økonomi, men det skal på ingen måde resultere i snyd.
