Bondam: Lad os hylde demokratiet

Personligt håber og tror jeg på, at dette valg bliver et aktivt tilvalg af en ny klimapolitisk retning, der gør en forskel, skriver Klaus Bondam.

Danmark har været klædt i valgplakater de sidste mange uger. Først Europa-Parlamentsvalget og nu folketingsvalget.

På den ene side er der her i en digital tidsalder noget komplet alt modish ved et stykke pap, som er hængt op i en lygtepæl eller et banner, der er spændt ud over en stak halmballer på en mark, der ligger op til en motorvej. På den anden side er der noget meget nærværende og rørende ved alle disse håbefulde portrætter, der møder os i disse dage. Nogle er velkendte med et sejrssikkert blik i øjnene. Andre er med et famlende og bedende blik. Enkelte er individualister, der bryder med den partivedtagne grafiske linje og helt bogstaveligt sprænger rammerne i håbet om at få vælgernes opmærksomhed. 

Og vælgernes opmærksomhed får alle kandidaterne. Aldrig har Danmark set så høj en valgdeltagelse som ved EU-valget den 26. maj. Og stemmerne har i den grad flyttet sig. Den katagoriske afvisning af EU er – heldigvis – forstummet. Om det er vores allesammens – undtagen Mette Frederiksens – Margrethe Vestager eller Brexit, der har ført til dette, kan alene vælgerne vide. Men rykket er markant, og det bliver interessant at følge de danske medlemmers arbejde i de næste 5 år. 

Også til folketingsvalget tegner der sig et billede af en masse stemmer, der flytter sig. Både mellem blokkene, men også ud i helt nye og grænsende til - om ikke ’klimatossede’ så ’tossede’ partier. På sin vis er det et sundt demokratisk tegn, når vi deler os efter anskuelser, men på den anden side er det dybt skræmmende, at den politiske debat retorisk når ud på et holdningsmæssigt overdrev, som overskrider både Grundloven og enhver anstændighed.

Personligt håber og tror jeg på, at dette valg bliver et aktivt tilvalg af en ny klimapolitisk retning, der gør en forskel. 

For en ex-politiker som jeg, der var gennem tre valgkampe, så er der naturligvis noget særligt pirrende ved valgkampe. Man mindes dem, man selv var igennem, og man genkender meget. Hvornår gik det rigtig godt i en debat? Hvornår skød man helt ved siden af? De inspirerende møder og gode samtaler med vælgere ude på gader og stræder. Opdagelsen af nye sider hos politiske modstandere – endda sider som kan lægge kimen til et frugtbart samarbejde efter valget. Nerverne, der sidder uden på tøjet. Og i værste fald tabet når valget er overstået. 

Herfra skal lyde et stort held og lykke med det politiske til alle nyvalgte både til Europa-Parlamentet og Folketinget. Og et mindst lige så stort ’op på hesten igen’ til alle taberne. Tak til jer alle, fordi I stiller jer til rådighed for demokratiet.