Kronprinsessen klippede selv snoren over, da hun åbnede broen den 28. september sidste år. Arkivfoto: Shutterstock.

Borgere om vejskilt: Det er chikane

Infrastruktur

25/08/2020 16:05

Pelle Lindegaard Bügel

Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund bliver ikke ligefrem rendt over ende af biler. Men nu er det et vejskilt, der vækker undren i lokalsamfundet.
Kronprinsesse Marys Bro har siden åbningen i september sidste år været genstand for meget kritik. Denne gang er det et skilt, der er mål for kritikken. Det skriver TV2 Lorry.   Broen, der er opkaldt efter Danmarks australske kronprinsesse, er en 1,4 kilometer lang højbro, der løber over Roskilde Fjord syd for Frederikssund på den del af det nordvestlige Sjælland, der også hedder Hornsherred.   Siden broen blev indviet sidste år, har den fået kritik for, at alt for få billister kører over den. Nu går kritikken i retning af Vejdirektoratet, som flere borgere mener, har sat et misvisende skilt op ved broen.   Indtil for nylig viste skiltet den kortest mulige vej til Frederikssund gennem Tørslevvej.Men så er der sat et nyt skilt op, der visen en længere vej, som går den nye betalings bro i stedet for over den gamle bro, der er gratis at køre over, og som i øvrigt hedder Kronsprins Frederiks Bro.   Dermed bliver man narret til at betale for en tur over den nye bro, samtidig med at turen også er længere, lyder kritikken.   - Det er ren chikane, siger Susanne Bartholin, som er en af flere frontpersoner i borgergruppen 'Broafgift? Nej tak!'.   Vejdirektoratet affejer kritik   Christian Tolderlund, projektleder i Vejdirektoratet,  mener  ikke, at kritikken har noget på sig - Vi ønsker at henvise bilisterne til den primære vej, som er over den nye bro. Vi foretrækker, at folk kører ad de store veje og helst undgår at køre gennem en by, hvis de ikke har et ærinde dér,  siger han Christian Tolderlund til TV 2 Lorry.   Han påpeger også, at bilisterne bliver advaret om, at de er på vej mod en betalingsbro på vejen dertil.    Broens hidtil højeste trafiktal kom i maj i år, hvor 3.512 biler kørte over broen. 

Mest Læste

Annonce