Brev fra mor

Kære Steen   Jeg ved, at "Kennys" læserbrev kom som en forskrækkelse for dig. Det er i virkeligheden det sidste, vi ønsker – os ældre - at blive nogen til last.   Selvfølgelig ville kommunen aldrig bede dig om at vaske mig. Det har vi dygtige mennesker til. Jeg synes dog, at det kunne være ret hyggeligt, om du vil hjælpe mig med rengøring af stuen engang imellem. Vi kunne høre pladen med Birthe Kjær, den du var så glad for, da du var barn. Jeg har også noget i kommoden, som jeg skal have ryddet op i, og jeg vil egentlig gerne have pudset sølvskeerne til jul, så bliver det sådan et smukt bord. Hvis du vil hjælpe mig med at handle stort ind i Føtex en gang hver 14. dag, ville jeg også blive glad for det. Så bliver det nemmere for mig.  

Tiderne skifter. Der er blevet flere af os, som står uden for arbejdsmarkedet og for få, som må tage fat. Selvfølgelig er der grænser for, hvad pårørende kan overtage af opgaver fra det offentlige, vi skal trods alt bevare et værdigt forhold til hinanden og vi har betalt til en værdig alderdom igennem livet. En større indsats og tilstedeværelse fra de pårørende, vil dog have mange positive fordele for de ældre. Mange ældre ville måske være knap så ensomme og få en stærkere kontakt til ikke bare børn men også børnebørn.   Kære Steen. Fra du blev født til du blev 18 år, var min egen magelighed det sidste, som jeg tænkte på. Jeg var der for dig. Siden du har været 18 år, har jeg forsøgt at hjælpe, hvor jeg kunne, og vores forhold er da ikke blevet uværdigt af den grund. Tværtimod. Det handler om holdninger, Steen. Det handler ikke om at tage noget fra de ældre, som de har al ret til. Vi har bestilt flyttebilen. Regner med at du hjælper med at pakke ned.   Kærlig hilsen ”Mor”