Foto: Shutterstock

Coronasmitte på efterskole: Alle elever sendes hjem

Sundhed

16/06/2021 11:32

LTT

Hørby Efterskole har nu taget konsekvensen af at nogle elever er konstateret smittet med coronavirus. Det sker en uge inden efterskolens afslutning. En elev på Hørby Efterskole er smittet med coronavirus, og for en sikkerhedsskyld sender skolen derfor alle elever hjem.

Flere af elevens nærkontakter og den smittede selv, skal hjem i isolation og testes. Det sker kun en uge før skolens afslutning på året. “Med de beregninger vi har lavet, kan vi få mest muligt tid sammen efterfølgende ved at sende alle eleverne hjem nu. Lader vi dem blive på skolen, og der opstår et nyt smittetilfælde, så starter vi fra nul igen. Hvis vi gør som nu og sender alle hjem, vil hovedparten af eleverne være tilbage på efterskolen på tirsdag, så vi kan få en god afslutning på skoleåret.” siger forstander på Hørby Efterskole, Mogens Vestergård til TV 2 Lorry, han fortsætter: “Det handler om at lave en god afslutning for eleverne, så nu trækker vi en streg, for hvis vi kører videre, så kan flere blive testet positive. Vi går med livrem og seler.” siger han.

Hørby efterskole havde for få uger siden et tilfælde af coronavirus på skolen, dengang valgte de at gøre det samme som de gør nu. 

 

Mest Læste

Annonce