Foto: Shutterstock

Covid-19-vacciner: en milepæl er nået

Sundhed

21/05/2021 15:25

LTT

Den danske firma Practio skal stå for at give danskene stik med de skrottede coronavacciner, og forventer at give første stik i den kommende uge.

I Region Midtjylland har de på vegne af hele landets regioner skrevet kontrakt med practio. Det oplyser Sundhedsministeet i en pressemeddelelse. De skrottede vacciner er fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Skrottede vacciner
Vaccinerne blev taget ud af det danske vaccinationsprogram, da de i sjældne tilfælde kan føre til alvorlige bivirkninger som blodpropper og for få blodplader. Derfor er AstraZeneca og Johnson & Johnson vaccinerne kommet med i en tilvalgsordning så borgere i Danmark, selv kan vælge at få et stik med en af de to vacciner. Man skal dog først vurderes af en læge, som skal sige god for, at man får en af de to vacciner. 

Første stik i næste uge
I morgen lørdag, kan de første borgere få en tid til en ti minutter lang konsultation hos Practio i København. Det forventes at de første stik med vaccinerne gives i den kommende uge. Derudover er planen at der skal oprettes flere vaccinationssteder for tilvalgsordningen rundt i landet. 

“Vi har i dag nået endnu en milepæl”
Magnus Heunicke (S) mener at den underskrevne aftale er en milepæl. “Vi er i dag nået endnu en milepæl i forhold til at få etableret den tilvalgsordning, som der var bred politisk opbakning til. Jeg er godt tilfreds med, at vi nu er på plads med det formelle, så de første stik under ordningen kan gives i næste uge” siger Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Ikke forpligtende
Practio oplyser, at 20.000 har skrevet sig op til at få en af vaccinerne indtil videre. Dog er det ikke en forpligtende liste. Til sammenligning blev der onsdag vaccineret over 50.000 mennesker med vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

 

Mest Læste

Annonce