Danmark droppede liste over covid-19-smittesteder

Sundhed

21/08/2020 09:28

Pelle Lindegaard Bügel

Da stort set al rejseaktivitet både ind og ud af Danmark blev lukket ned i marts på grund af covid-19, der valgte man også at stoppe med at føre lister over, hvorhenne i verden, at danskere kunne være blevet smittet med den verdensomspændende virus. Og siden er listen ikke blevet genoptaget. Oppositionen kræver svar.
To af vores nabolande, Norge og Tyskland, gør det. De fører lister over, hvor i verden deres statsborgere formodes at være blevet smittet henne. Dette holdt Danmark op med at gøre for fem måneder siden.   Her blev den sidste liste blev udgivet den 23. marts. Årsagen var, at opgørelserne blev irrelevante, da næsten al rejseaktivitet ind og ud af Danmark var lukket ned på denne tid. Men efter, at der åbnet op for rejseaktiviteten igen, er arbejdet med at smitteopspore danskere, der har været i udlandet, ikke blevet genoptaget.   Det skyldes blandt andet, at myndighederne ikke indsamler oplysninger om danskernes udlandsrejser systematisk, og en liste over smittelande vil derfor være for usikker, oplyser Statens Serum institut til DR.   V og DF: Få tallene frem I Norge og Tyskland har man fundet ud af, at  en væsentlig del af coronasmitten i øjeblikket kommer fra udlandet.   Venstre og Dansk Folkeparti går derfor nu  til regeringen efter svar på, hvor danskere bliver smittet med coronavirus i udlandet.   - Nu er der jo en del danskere, som har fået lov til at rejse ud i sommer og lige er kommet hjem, så er det vel ikke for meget at forlange, at vi også kan se, hvor smitten er kommet fra. Se at få de tal frem, lyder opfordringen fra Peter Skaarup (DF), gruppeformand i Dansk Folkeparti til DR.   Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har endnu ikke kommenteret på kritikken.   Smitte fra udlandet:
  • 39 procent af de nysmittede tyskere sidste uge formodes smittet i udlandet.
  • 29 procent af de nysmittede nordmænd sidste uge formodes smittet i udlandet.
  Kilde: Rapporter fra Robert Koch-instituttet i Tyskland for uge 30-33 - og fra Folkehelseinstituttet i Norge for uge 32-33    

Mest Læste

Annonce