Danmark - Velfærdens innovationsvugge

"Der er ingen innovation i den offentlige sektor, den er for tung og resistent overfor forandringer til at den på nogen måde kan rykke uden hjælp udefra"

Jeg lader lige udtalelsen stå lidt, så du kan synke betydningen. Personligt er jeg lodret uenig i udsagn af den karakter. Desværre møder jeg ofte den tilgang blandt virksomhedsledere i den private sektor. Forklaringen findes måske i, at man her oftest forbinder innovation med produkter af elektronisk karakter. I den sammenhæng er det ganske rigtigt, at det offentlige ikke har stået i spidsen for innovationen af diverse devices.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Retter vi derimod kikkerten mod service leveret af velfærdsområderne i Danmark, så vil jeg mene at Danmark har potentiale for at blive velfærdens Silicon Valley.

Hvad har Danmark til fælles med Silicon Valley?

De har begge været investerings- og innovationsvugger for staten.

I USA har det amerikanske forsvar postet milliarder i teknologiske eksperimenter hos private virksomheder. Resultatet har bl.a. været en enorm vækst blandt entreprenante virksomheder i Sillicon Vally. Det vi kender som teknologiens innovations-vugge. 

Ud over de efterspurgte forsvarsprodukter har investeringen givet USA en øget systemeksport for milliarder ift. de biprodukter, som er kommet i kølvandet af den amerikanske stats forsvarseventyr i form af fx. smartphones, sociale medier m.v.

Ser vi på Danmark så har vi skabt en unik velfærdsmodel i kraft af statens milliardinvestering i udvikling af velfærdsydelser som hjemmepleje, plejehjem, børnehaver m.v. Men investeringen er indkapslet og har ikke resulteret i tilsvarende spin off for staten som i Silicon Valley.

Udfordring: Dansk know how låst inde i et offentligt innovationslaboratorium

Danmark befinder sig fortsat inde i et offentligt innovationslaboratorium, fordi vi ikke har formået at slippe know how og energi løs på et marked, der kan skabe den nødvendige vækst med efterfølgende mulighed for systemeksport.

Jeg høre ikke til dem der mener, at vi bare skal forære al offentlig know how til den private sektor, men jeg synes omvendt, at det er spild af godt investerede skattekroner, når vi ikke formår at få sat damp på det potentiale, der ligger i form af fx systemeksport til Kina. 

Spørgsmålet er om muligheden for spin off i form af velfærdseksport er nærmere en realitet?

Pensam har sendt milliarder efter velfærdseksport

En del af den danske velfærdsmodel er vores pensionskassesystem, særligt den søjle der betegnes som arbejdsmarkedspensionerne er en gigantisk pengetank. Pensam, som er en af disse enorme virksomheder, der har til opgave at investere vores ”allesammens” pensionsopsparing så de forrenter sig bedst muligt, annoncerede sidste år, at de havde set et potentiale og ville sætte damp på udviklingen af velfærdseksport. Det nærmere forretningskoncept er desværre fortsat uklart og vi kan kun håbe, at Pensams initiativ vil stimulere andre danske pengetanke til det samme. Vi har nemlig behov for at nogen med en mere langsigtet investeringsstrategi end de danske banker, går ind i denne opgave og medvirker til at skabe de spin off succeser som Danmark helt klart har potentiale for.

Hav fokus på menneske til menneske produktion fremfor veltech

Aktuelt fokusere vi i debatter og konferencer rigtig meget på elektronisk baseret velfærdsteknologi. Der er næsten ingen grænser for hvad fremtiden kan byde på af fortræffeligheder, men hvad med det vi allerede har opnået?

Mit bud er, at et af de største potentialer ligger i den særlige danske velfærds-service-model på eksempelvis børnehave- eller hjemmeplejeområdet.

Karakteristikaet ved den danske velfærds-service-model er, at der hovedsageligt er tale om en menneske til menneske produktion mere end en teknologi til menneske produktion. Der er selvsagt tale om service-produktioner der er mennesketunge og kræver adgang til store arbejdsstyrker. Den danske velfærdsmodel er altså forankret i en produktionsform, der ikke er forenklet og mekaniseret på samme vis som en støvsuger. Det er her Danmark kan tilbyde et unikt know how med tilhørende serviceprodukter som den danske stat har innoveret i mere end 50 år. Produkter der i den grad fortjener at komme ud i et spin off.

Potentiale i vækstlande

I vækstlande som Kina er udfordringerne ikke mangel på arbejdskraft, men mangel på de nødvendige kompetencer, så her burde den danske velfærd-kompetencemodel i form af ”uddannede varme hænder” kunne eksporteres.

I asien og andre tilsvarende områder af verden er der en stadig voksende middelklasse som alle ønsker sig bedre velfærd. De har, som vi havde det for 50 - 100 år siden, vågekoner og asyler i rigelige mængder, men det er ikke der de ønsker deres børn og gamle hen. Det er her den danske velfærds-kompetencemodel vil kunne skaleres. Det kræver naturligvis en bevidst offentlig indsats fra stat, kommuner, fagligeforeninger m.fl. og tilsvarende risikovillige fra privat-sektor-virksomheder.

Velfærdsservice er kompleks, men den danske kompetencemodel leverer fagkompetencer, hvor mennesket bag fagligheden formår at tilpasse og justere i denne kompleksitet gang på gang

I den danske velfærdsmodel er køberen af produktet ikke den samme som modtageren. Modtageren (borgeren) indgår som del-producent i ydelsen.  Ser vi det i perspektiv af fx. en dansk hjemmepleje med 2000 borgere, som næppe har under 30.000 besøg om måneden, så vil man forstå kompleksiteten og behovet for solid faglighed, hvis man skal levere god velfærd.  Man skal nemlig her tænke på, at alle besøg hver gang, på basis af personalets faglige kompetencer, skal finjusteres individuelt og konkret mellem to personer, for at løse opgaven. Hertil kommer, at den ene (det uddannede velfærdspersonale) skal fortage denne finjustering mange gange i løbet af en dag i kraft af sit arbejde. Det er den type af know how som den danske stat har innoveret, orkestreret og finansieret.

I et ultra kort tilbageblik kan jeg konstateret at Danmark er gået fra eksempelvis 

  • Fattiggårde til rehabiliteringscentre
  • Civilsamfunds finansierede børneasyler til offentligt styrede daginstitutioner
  • Vågekoner til sygeplejersker
  • Barneplejersker til pædagoger

De fire kort skitserede eksempler er kun en brøkdel af de velfærdsfunktioner der er blevet innoveret af det danske samfund og finansieret af dine og mine skattekroner. Det tilbageviser i den grad at den offentlige sektor er innovationsfattig, men stiller samtidig spørgsmålet: Er det ikke på tide, at vi får dette know how ud over rampen, kapitalisere på det og får gode danske faglige principper til at dække en større befolkningsgruppe end lille Danmark?

Emneord: Innovation, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Nye velfærdsløsninger, Velfærdskultur, Innovation og ledelse, Steen Houmark, Velfærdsdebatten
De 4 Vinde på DenOffentlige.dk Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste 7...
Aktivitet: Artikler: 32 | Events: 3 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 22.03.19 Velfærd
    Neergaard og Kristensen advarer mod velfærdsstatens dominans

    “Vi er kommet i en situation, hvor velfærdsstaten fylder lovlig meget, hvorimod velfærdssamfundet forsømmes," siger tidligere beskæftigelsesminister. "Vi er begyndt at rulle velfærdssamfundet tilbage," siger Dennis Kristensen. Hør dem i Velfærdsdebatten med Nick Allentoft.

  • 15.03.19 Politik
    Dennis K og Jørn Neergaard om et liv i magtens cirkler

    Den ene har været udskældt DA-direktør og beskæftigelsesminister og den anden stærkt kritiseret fagforeningsformand. Hør Dennis Kristensen og Jørn Neergaard i samtale med Nick Allentoft.

  • 01.03.19 Politik
    Professorer: Politikere er låst i hensyn til middelklassen

    PODCAST: Jørn Henrik Petersen og Ove Kaj Pedersen påtaler en situation, hvor politikerne er låst mellem hensyn til det store flertal af vælgere, som har det godt, og hensynet til den sociale kontrakt, hvor udsatte får den nødvendige hjælp og støtte. Her bliver den kommende valgkamp central, mener de.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.

  • 19.02.19 Velfærd
    De fede tressere og statens enevældige magt

    PODCAST - Velfærdsdebatten del 2: Anden del af samtalen mellem de to professorer Ove Kaj Pedersen og Jørn Henrik Petersen om velfærdsmodellens historie. Nick Allentoft er vært.