Den næste store sundhedsrevolution: Fremtidsforskere siger giv slip

Fremtidsforskerne Anne & Lotte giver dig her brikkerne til den næste sundhedsrevolution. Nu skal vi fra mere til bedre, skriver de. Tredie del af artiklen her.

Følgende er tredje del af artikel om fremtidens store sundhedsrevolution.

Læs første del her, og anden del her.

Trend: Skræddersyet behandling

Den næste store sundhedsrevolution handler grundlæggende at at kunne skræddersy og personliggøre til den enkelte. Både ift. omstændighederne men også ift. ens genetiske profil.

Den rejse er vi kun begyndt på, og det skal være én vi er villige til at kæmpe for selvom vejen derhen bli’r lang og slem. 

Goldman Sachs udgav i 2018 en rapport, hvori de stiller spørgsmål ved om genterapi er værd at investere i. Konkret taler vi her f.eks. om en kur for den frygtede “bubble boy” sygdom, der ødelægger nyfødtes immunsystem. Eller et DNA-fix for metachromatic leukodystrophy, som ødelægger hjernen langsomt men sikkert. De 2 sygdomme kan genterapi i dag fjerne - snipsnip og de er væk. Men Goldman Sachs anbefaler at investorer kigger en anden vej, for de kan ikke se det store afkast at hente i genterapi. Når folk bliver raske er problemet jo løst. Så er der ikke et langt dyrt, sygdomsbillede at suge på...

Lad dette være det fineste eksempel på, at det kapitalistisk-industrielle kompleks kun vil blive mere og mere latterligt, hvis “mere” stadig skal være deres ledestjerne. 

Uanset hvor pengene kommer fra, så er skræddersyet behandling fremtiden. Vi ser allerede i dag, at patientforeninger slår sig sammen med startups og finder andre former for finansiering for at få den skræddersyede behandling på markedet, og mennesker med hjertet på rette sted og overskud i lommerne vil gå udenom de etablerede investorer. 

 

Trend: Patiententer bliver til projekter

Definitionen på en patient var oprindeligt “den som lider”. I går var den “den som venter” og i morgen vil den være noget langt mere aktivt og mere projektlignende. 

Definitionen på en kunde er “en relation mellem 2 mennesker, hvor den ene nogle gange køber noget af den anden”. En kunde er ikke en person, men en relation. På samme måde skal vi tænke på patienten. Patienten er ikke en kunde. Patienten er helle ikke en person, men en relation mellem 2 eller flere mennesker, hvor den ene nogle gange modtager en behandling af de andre og til gengæld deler sine behandlingsdata. 

Patienten går fra at være “den som lider” eller “den som venter” til at være “den som deltager i det fælles projekt, der handler om at gøre dig rask eller mildne din lidelse”.

Nogle vil kunne deltage meget aktivt i det fælles projekt, andre vil have mindre mulighed for eller overskud til det. 

Skræddersyet behandling og patienten (relationen) i centrum som et projekt er de 2 midterste brik i puslespillet. Det er den lejrbål vi alle kan mødes om: fra behandlere til patientforeninger til pårørende til patienterne selv til forskere til virksomheder og skoler. For den handler netop om at kunne lave noget bedre med de rette ressourcer, fordi forløsningen ikke kommer ved kun at skabe mere nyt, men fordi det revitaliserer en hel masse af det gamle. 

 

Trend: Penge bliver intelligente

Det hele skal selvsagt financieres et eller andet sted. Hvilke trends kan hjælpe os med det? Det kan fremtidens intelligente penge. 

Fremtidens penge vil ligne de penge vi kender i dag ligeså lidt som e-sport ligner sport. E-sport er ikke sport med strøm i. Man har ikke taget sport som vi kender det og sat en ledning i. E-sport er et univers helt for sig selv med egne vindere og tabere og succeskriterier.

Det samme vil ske, når penge bliver digitale. Danmark er allerede godt på vej til at blive kontantløst, og dermed på vej ind i en era, hvor økonomi vil blive noget helt nyt og meget mere spændende (og skræmmende, men nu tager vi den ønskede fremtids-kasket på).

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

I praksis betyder det, at enhver e-krone ikke bare kan spores, vi vil også kunne lave aftaler med vores penge om, hvordan de må kunne bruges. Lige fra at beslutte sig for at ens penge ikke kan købe cigaretter, til at øremærke en bestemt sum penge til en bestemt borger og denne borgers adfærd. I Kina eksperimenterer man allerede med at rate borgerne for god opførsel, så er man dum, doven, ond eller korrumperet bliver det ikke dig, der får den gode hospitalsseng. Vi vil kunne gamificere og lægge træning og belønning ind i økonomien, så det bliver sjovere, nemmere og mere forløsende for en borger at komme til tiden, spise sine grønsager, tage medicinen som foreskrevet, hjælpe de andre, ændre på vaner og udføre den fysiske genoptræning. 

Og før du nu kaster en lille smule op inde i dig selv ved tanken om et overvågningssamfund på speed, så tænk i stedet på hvor meget nemmere og mere demokratisk sundhed kan blive for alle dem, der ikke kan håndtere store mængder af information eller har supermeget viljestyrke. 

Intelligente penge er bare et redskab - det er op til de omsorgsfulde, forpligtende fællesskaber at sørge for at vi bruger dem til noget godt og værdiskabende. 

 

Trend: Faste udgifter til variable indtægter 

En ting man tager 100% for givet i industrisamfundet er, at alting koster penge. Man kan ikke skabe noget uden at have udgifter. Men sådan er det ikke i fremtiden, hvor faste udgifter kan gøres til variable indtægter. Vi ser det allerede med vores huse, hvor det bliver mere og mere normalt at bruge airbnb eller leje en sofa eller sågar sit toilet ud på timebase. 

De rige kapitalister har gjort det altid: Investeret i byggeri og tjent kassen på det. Nu bliver den tankegang allemandseje, men på en ny og bedre måde.

Fremtidens energi er nemlig grøn, og problemet med det grønne energi er at den ikke kan lagres i store tanke som f.eks. olie, men skal opbevares i mindre batterier - og de batterier kommer til at sidde i vores huse og vores biler. I Australien er det allerede lykkes at få et hus til at generere så meget strøm, at beboerne ikke behøves gå på arbejde. Problemet er bare, at man ikke har været gode nok til at få systemet på folkeaktier eller på husejernes egne hænder. Husejerne selv har bekostet solcellerne og sidder med vedligeholdelsen, mens nogle få rige mennesker der ejer energisystemet skummer fløden, og så falder det fra hinanden fordi husejerne ikke har råd til at vedligeholde deres egne solceller. Magten over fremtidens energi er en rigtig vigtigt kamp at vinde - for hvordan ville det være, hvis fremtidens hospital, skole, kommune, ja egentligt alt vores byggeri generede så meget energi og var så bæredygtig konstrueret, at vi ikke havde nogen driftsudgifter? Og at det overskud bleve ejet af medarbejderne, patienterne, skolerne, fagbevægelsen eller nye stærke foreninger? 

Ja, det er svært at forestille sig, men det kilder også lidt i maven, ikk? Hvordan ser en fremtid ud, hvor byggeriet skaber overskud til os, hvor patienten ikke er en udgift, hvor vi ikke er afhængige af løn eller økonomiske velfærdskilder, der er ved at tørre ud? Hvor der ikke bare er nok, men rigeligt til alt og alle? Sålænge vi laver noget bedre til flere med de rigtige ressourcer? Herunder stopper behovet for at gøre andre til ofre, fordi vi har brug for at der er nogen, der er svagere end os selv. 

 

Trend: High Tech High Touch

Teknologien og forskning vil understøtte paradigmeskiftet i sundhedssystemet. Der vil være adgang til store mængder af data om den enkelte borger, og man vil kunne forudse både fysisk og psykisk sygdom. Vi vil også selv kunne lave monitoreringer af egen sundhedstilstand via armbånd og apps, der måler skridt, kalorieforbrændning, søvn, kost og meget mere. Meget af det kan vi allerede i dag, men i fremtiden vil målinger og data bliver langt mere avancerede, og ansvaret for forebyggelse vil i højere grad være placeret hos den enkelte. 

FDA godkendte i 2018 en pille, der kan scanne en patients indre system hele vejen igenne fordøjelseskanalen. Problemet opstod først da pillen endte på lægens bord, for hun var den første der sagde “Øh, har I virkelig lavet denne her pille til schizofreni? Dvs. I vil ha’ at jeg giver en pille der scanner og indsamler data til folk med paranoia og forfølgelsesvanvid?”

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Det er et glimrende eksempel på at fremtiden ikke bare er “high tech”. Den er ligeså meget “high touch” - dvs. lige så meget teknologi fylder, lige så meget skal der være plads til mennesker, empati, fordybelse, mærken efter, etik, personlighed, omsorg, hjælpsomhed og venlighed.

Vi har allerede hospitals-børnescannere, der ikke bare er blevet fantastiske til at scanne med præcision. De er også blevet udstyret med computerspil, der går ud på at få barnet til at ligge stille og ikke være bange, når de ligger i scanneren. Se sådan noget skal vi ha’ noget mere af! 

Tech er ikke en fjende. Det er bare et vilkår. Tech fylder bare alt for meget, fordi vi stadig tror, at “mere” løser vores problemer. Det der kommer til at rykke i fremtiden er “touch”. Især fordi sundhed jo hellere ikke længere handler om at mildne lidelse, men i høj grad om at opgradere: nye bryster, pænere tænder, fjernelse af det der stritter og forstyrrer. Og lige om lidt kan vi tilføje eftertragtede egenskaber og bedre hukommelse til vores afkom. Forskere taler helt alvorligt om at kunne udsætte døden i flere 100 år og de ting vi forbinder med alderdom som nedsat syn, hørelse, hukommelse, osv. vil vi kunne booste med de redskaber, der egentligt var udviklet til de døve, de blinde og de demente. 

Vi lever lige nu i en tid, hvor komfort, status, lyst og overfladisk skønhed er målet for rigtig mange mennesker. I Danmark sætter vi ikke længere bøjle på børnenes tænder bare fordi de er skæve, men så betaler forældrene det bare selv, når de når konfirmationalderen. 

Touch er også det skæve. Det der gør os unikke og forskellige. Og måske det vi får allermest brug for i fremtiden. 

 

Trend: Hokus pokus

Magi, overtro, heksedoktorer og kvaksalvere kom vi af med i takt med at professionalismen skred frem gennem de sidste 100 år. I jagten på evidens og signifikant science har vi skrællet alle lagene af løget og afsløret, at der intet er derinde. Intet at komme efter, intet at tro på. Og så dør baby. 

Livet bliver kedeligt, når der ikke er plads til gak og løjer. 

Vi behøves ikke selv at tro. Men vi skal respektere og acceptere, at flertallet har brug for noget at tro på. For alle systemer, alle videnskaber,ALLE former for overbevisninger hænger - som Marx sagde - i luften. Selv de mest rationelle økonomer påstår hårdnakket at en "fri, usynlig hånd" styrer markedet. Og få os slet ikke til at hive data frem på, hvor meget forskere fusker med deres resultater, og hvor blinde selv de bedste videnskabsfolk kan være overfor benhårde fakta - skal vi her nævne arkebakterierne, en af de rigeste arter i verden som ikke blev accepteret før i 1980erne fordi den gængse opfattelse var, at der ikke kunne være liv i varme kilder, på bunden af havet, hvor der ikke er ilt eller trykket er for højt. Det er megasvært at opgive en god teori, bare fordi den ikke passer med virkeligheden. 

Noget af det vi oplever kan pisse den etablerede sundhedssektor allermest af, er når enkeltindivider brænder igennem med deres egen opskrift på sundhed. Det kan være BodySdS ("oh skræk, de har jo ikke nogen rigtig uddannelse"), Anna Bogdanova ("hun er jo alt for kommerciel"), eller Medical Medium (som markedsfører sig som et talerør for ånden Spirit). 

Problemet for den etablerede sundhedssektor er bare, at det disse "sundhedsrebeller" tilbyder rent faktisk ofte virker. De tiltrækker horder af mennesker, som får lov at vurdere og anmelde dem offentligt og online, de har meget tætte forhold til deres kunder, og de gi'r pengene tilbage, hvis kunderne er utilfredse.  

Den vigtige læring er, at alle mennesker, ALLE, i fremtiden skal finde deres egen vej til sundhed, og det er derfor vigtigt med rollemodeller og personlige, individuelle cases. 

Og det er vigtigt med noget at tro på. Vi har brug for magi, for spiritualitet, åndelighed, meditation og placebo. Det virker ikke altid. Men det virker nok til at skabe evidens. For hvor mange gange skal Columbus finde nyt land, før vi har evidens for nyt land? 

Det skal han sådan set kun én gang. 

 

Det var blot nogle af de trends, der er værd at gribe for sundhedssektoren. Men skal man gribe fremtiden kan man ikke gøre det med hænderne fulde, så et rigtig godt sted at starte er med spørgsmålet: "hvad er vi villige til at give slip på". 

For fremtiden kommer til dem, der er villige til at slippe det gamle. 

 

Vil du have en smuk pdf med artiklen og tilhørende trends til brug til workshops og møder, så send en mail til Trine

 

Emneord: Anne Skare Nielsen, Sundhedsvæsnet, Sundhedsområdet, Helhed i sundhedsvæsnet, Fremtidens Velfærd, Fremtidens hospitaler, Fremtidsforsker, Personlig medicin, Danskernes sundhed, Regionerne, 141118, 161118, Sundhedsrevolutionen
Future Navigator på DenOffentlige.dk Anne Skare Nielsen bliver jævnligt benyttet som fremtidsforsker og ekspert i medierne. Hun har blandt andet deltaget i DRs populære radioprogram ’Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’, og h...
Aktivitet: Artikler: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også