Coronavirussen bliver utvivlsom en tragedie for mange, men det er på sin vis opløftende at erfare, at stat og offentlighed ikke er så paralyseret, som man gennem årene er blevet foranlediget til at tro, skriver Birgitte Barkholt.

Der skulle en virus til, før man ser, hvad stat og offentlighed kan

Coronavirussen har fået politikerne i hele Europa til at affyre de store kanoner. Politikerne har på kort tid truffet beslutninger, som giver nye rammer for, hvordan vi skal leve vores liv. Og folket adlyder. Alle har forstået, at situationen kræver det, skriver Birgitte Barkholt.

Der skulle altså en virus til, før man ser, hvad stat og offentlighed kan, men hvorfor er det coronaen, der får politikerne op af stolene. Hvorfor er det ikke klimaforandringerne?

De fleste husker billederne fra Bella Centret fra COP15, hvor verdens ledere sad i rundkreds og den ene så mere handlingslammet og mismodig ud end den anden. Fælles fodslag og beslutningskraft var en by i Rusland. 

Mødet endte med en to siders tekst uden klare mål og forpligtigelser. Ved det seneste klimatopmøde i Madrid i december 2019 var billedet det samme. Forhandlingerne endte også her uden en aftale.   

Håbefuld tragedie 

I denne tid ser og oplever vi på egen hverdag, hvad politikerne er i stand til at gøre for at få hånd om en udvikling, som truer visse befolkningsgrupper, og spørgsmålet er, om det kan bane vejen for mere rettidig omhu og handling, når klimaforandringerne fremover skal adresseres.  

Indtil nu er der noget, der tyder på, at truslen skal være konkret og nærtforestående før den kan drive politikerne til handling. Den skal helst befinde sig lige omkring landets grænser, før man kan forvente at løs snak afløses af resolut handling. Det er ikke nok, at videnskaben gennem årtier fører bevis for, at nuværende livsførelse fører til katastrofe, hvis den ufortrødent fortsætter i samme rille.  

Selv om alle i årevis har set billeder af smeltede gletchere, så skal vandstanden åbenbart stige helt konkret og ikke bare fremgå af tabeller og prognoser, før politikerne rejser sig fra rundkredsen og tør finde kanonerne frem.

Coronavirussen bliver utvivlsom en tragedie for mange, men det er på sin vis opløftende at erfare, at stat og offentlighed ikke er så paralyseret, som man gennem årene er blevet foranlediget til at tro.  

Bekæmpelse af coronavirus er en øvebane

I sidste uge har vi oplevet en handlingsparathed, som siger spar to. Vores arbejdsliv, social adfærd, forbrug og produktion har ændret sig dramatisk.  Vi kan rent faktisk ændre på væsentlige forhold. Vi kan reorganisere os og gøre tingene på andre måder, når situationen påkræver det. 

På den måde kan man anskue bekæmpelsen af virussen som en øvebane, hvor vi tester værktøjer og handlingsmønstre, og hvor både de praktiske og mentale erfaringer kan bane vejen for, at civilisationer kan nå at få hånd om en endnu vildere trussel, som nærmer sig. Nemlig den der handler om planetens overlevelse. 

Birgitte Barkholt er scient.pol fra Arhus Universitet, har en tillægsuddannelse i journalistik og en master i corporate communication.
 
Emneord: coronavirus, Klimaforandringer, COP15, Politik

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også