Foto: Shutterstock

DR og Dansk Filminstitut kompenseres for corona-tab

Kulturministeren er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet blevet enige om at fordele det såkaldte merlicensprovenu til DR og det danske producentmiljø.

Baggrund
De 89,4 mio. kr. stammer fra det såkaldte merlicensprovenu, som er overskydende licens i forhold til fordelingen af licensindtægterne for 2019. Merlicensprovenuet skyldes en markant stigning i inddrevne licensfordringer gennem SKATs nye inddrivelsessystem.

Fordelingen af merlicens
Aftalen betyder, at den overskydende licens fordeles på følgende måde:

• 64,4 mio. kr. mio. kr. til DR til at styrke DR’s public service tilbud, herunder til en kommende satsning i forbindelse med 300-året for den dansk-grønlandske forbindelse.
• 17 mio. kr. til DFI til at dække ekstraomkostninger som følge af Corona og til at sikre, at der ikke støttes færre danske film de kommende år.
• 3 mio. kr. til Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn.
• 5 mio. kr. tilføres puljen på 20 mio. kr. fra udlodningsmidlerne, som er afsat til at kompensere for film- og tv-producenternes tab på ikke DFI-støttede produktioner.

Kulturminister Joy Mogensen siger:
”Corona-krisen har gjort det tydeligt, hvor værdifuldt det er at have en stærk public service-institution som DR, der samler os og styrker vores demokrati. Med de ekstra midler får DR bedre muligheder for at levere endnu mere public service-indhold af høj kvalitet, f. eks. til en ny satsning om 300-året for den dansk-grønlandske forbindelse. Samtidig giver vi også en ekstra hjælpende hånd til det danske producentmiljø, som stadig mærker konsekvenserne af Corona-nedlukningen, så vi ikke kommer til at opleve færre danske film den kommende tid.”

Britt Bager, medie- og kulturordfører, for Venstre siger:
"I Venstre er vi rigtig glade for, at der med aftalen om fordeling af merlicens er afsat penge til de regionale filmfonde. Vi havde gerne set, at beløbet til de enkelte filmfonde var højere, men det kunne vi desværre ikke skaffe flertal for. Vi havde også gerne set, at en del af merlicensen var brugt på at gøre DR's arkiver mere tilgængelige for danskerne."

Jens Rohde, medieordfører, fra De Radikale siger:
"Vi er glade for, at vi med denne aftale ikke alene kan tilbageføre midler til DR, men også understøtte dansk filmproduktion i en svær tid."

Søren Søndergaard, kultur, film og medie-ordfører for Enhedslisten siger:
"Vi er tilfredse med, at DR nu endelig får nogle af de licensmidler, som de er blevet snydt for på grund af et nedskæringsramt og mishandlet skattevæsen. Samtidig er vi glade for, at vi har sikret, at det Danske Filminstitut kompenseres for Corona-tab og dermed i stedet kan bidrage til, at nye danske film også i de kommende år kan underholde, begejstre og forundre – noget som vi alle har brug for i disse tider."

Birgitte Bergman, kultur- og medieordfører, for Det Konservative Folkeparti siger:
"Det har været afgørende for Det Konservative Folkeparti at holde hånden under det danske produktionsmiljø i hele Danmark, Dansk Filminstitut, FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje. Her er mange små selvstændige, som er afhængige af, at vi holder hånden under dem. Det vigtigt, at vi holder gang i dansk produceret indhold og dermed sikrer den danske kulturarv og danske arbejdspladser. Danmark er kendt i verden for fantastiske film. Coronakrisen har ramt de danske producenter hårdt, og vi skal gerne have et sundt produktionsmiljø på den anden side af corona."

Torsten Gejl fra Alternativet siger:
”Alternativet er glade for, at licensmidlerne kan understøtte dansk kulturliv i en hård Corona-tid – vi er især glade for at lokale filmselskaber får en håndsrækning, så vi fortsat kan have et kulturliv og en kunstscene med et stærkt, levende og talentfuldt vækstlag, hvor der er plads til at eksperimentere."

Kasper Sand Kjær, kulturordfører, Socialdemokratiet siger:
“En god aftale, hvor vi både kompenserer DR for licens, der ikke er blevet opkrævet og samtidig giver ekstra hjælp til filmbranchen, der er blevet hårdt ramt af corona-krisen.”

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.21 Kultur
    Ny undersøgelse: Bykommuner i bund og Fanø i top

    Hvis man kunne værdisætte naturen i din kommune med ét tal, hvad ville det så være? Det har forskere på Aarhus Universitet regnet på og kåret Danmarks mest og mindst biodiverse kommuner.

  • 19.02.21 Kultur
    1 ud af 3 danskere vil gøre det mindre i fremtiden

    Coronakrisen ændrer vores flyvevaner, for knap hver tredje dansker vil flyve mindre, når pandemien er fortid, viser en ny befolkningsundersøgelse

  • 17.02.21 Kultur
    Danmark får endnu en verdensrekord - Dette bruger vi flest penge på

    Det globale salg af økologiske fødevarer har aldrig været større. I 2019 rundede det 106 mia. euro, og danskerne lægger sig igen forrest. Ikke alene har Danmark den største økologiske markedsandel. Danskerne er nu også dem, der bruger flest penge på økologi pr. indbygger. Det fremgår af en ny international rapport, som offentliggøres i dag.

  • 10.02.21 Kultur
    Nye kulturaftaler skal løfte kulturen i hele landet

    I de næste fire år vil 12 kulturregioner rulle 29 indsatsområder og utallige projekter ud til glæde for især børn og unge. Det sker gennem de såkaldte kulturaftaler, som indgås med kommunerne, og som kulturministeren har underskrevet.

  • 05.02.21 Kultur
    Sne i Danmark: Her er der skispor

    Flere steder i landet er der nu trukket friske spor til langrendsløb. Uanset om der er præpareret spor eller ej, er du altid velkommen til at stå på ski i alle statens skove og naturområder.