Foto: FOA

Dybt kritisabelt: Hvert femte medlem i dansk organisation er løstansat

I løbet af de sidste fem år er der kommet flere timelønnede, som nu udgør over hver femte medarbejder inden for FOAs område i kommuner og regioner. Dybt kritisabelt, mener FOA-formand

Siden 2015 er andelen af timelønnede medarbejdere på FOAs områder, som blandt andet tæller daginstitutioner, ældreplejen og rengøring steget.

”Flere timelønnede vikarer er stik imod det, jeg ser som målsætning på det offentlige område: At sikre det bedste tilbud for blandt andre børn, ældre og syge,” siger forbundsformand i FOA Mona Striib.

Antallet af timelønnede FOA-faggrupper er fra november 2015 til november 2020, som er de nyeste tal, steget med over 17 procent, mens antallet af fastansatte i samme periode kun er steget med tre procent.

”Vi ved, at der er mangel på medarbejdere på mange af FOA-medlemmernes arbejdspladser. Det lader til, at arbejdsgiverne i kommuner og regioner har fyldt op med løstansatte, når der mangler medarbejdere. Den her udvikling er hverken til gavn for borgerne eller de ansatte.”

Fortjener bedre

”Hvad enten det er ældre, børn eller syge fortjener borgerne at blive mødt af de samme medarbejdere i stedet for adskillige vikarer,” siger Mona Striib.

Det er især pædagogmedhjælpere og ikke-uddannede inden for social- og sundhedsområdet, som er ansat på timebasis, hvor henholdsvis over 40 procent og knap 60 procent er timelønnede.

”Nogle steder ser vi vilkår, som vi kender fra gamle dage fra havnen, hvor man mødte op uden at vide, om der var arbejde den dag.”

Langt fra ønskværdigt

”Fælles for de timelønnede er, at de kan fyres fra dag til dag, de får ingen løn under sygdom og mange optjener ikke pension. Det er langt fra et ønskværdigt arbejdsmarked,” siger hun.

FOA har bragt problematikken omkring timelønnede på forhandlingsbordet under de igangværende overenskomstforhandlinger.

”Vi har en fælles interesse med arbejdsgiver i at få skabt en ordentlig udvikling, hvor vi kan rekruttere til de vigtige kerneopgaver, og vi skal tilbage til gode og trygge jobs i den offentlige sektor,” siger Mona Striib.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 14.06.21 Social
    Efter fire ugers sit-in protest begynder syriske demonstranter nu sultestrejke foran Christiansborg

    I lørdags d 12 juni gik en stor demonstration gennem byens gader. “Listen to us, listen to us, Danmark for alle og Syrien, ikke sikker”, lød råbene. Det var den anden store demonstration til støtte for den syriske sit-in protest, som nu i næsten fire uger har samlet hundredevis af syrere fra hele landet på Christiansborgs Slotsplads, deriblandt er nogle udvisningstruede.

  • 10.06.21 Social
    Rekrutteringskrise kræver national handlingsplan

    Pædagogandelen falder over hele landet. Ambitionerne om flere pædagoger til børnene og højere kvalitet i daginstitutionerne risikerer dermed at kuldsejle, allerede inden vi er kommet i gang.

  • 08.06.21 Social
    Flere danskere køber kopivarer uden at vide det, når de handler på nettet

    Knap hver femte mellem 15 og 24 år køber kopivarer uden at vide det, når de handler tøj, sko og makeup på nettet, og risikerer både at støtte organiseret kriminalitet og udsætte sig selv for fare.

  • 07.06.21 Social
    Fængselsbetjent overfaldet i dansk fængsel

    ”Vores advarsler blev overhørt”. Sådan lyder kritikken fra Fængselsforbundet, efter en kvindelig fængselsbetjent onsdag blev overfaldet af en psykisk syg indsat i Herstedvester Fængsel.

  • 04.06.21 Social
    Vedtager ny lov: Skal regulere tech-giganter

    Et stort flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om ophavsret. Danske medier får nu retten til at lave kollektive aftaler med tech-giganter, som Facebook og Google, og kræve betaling for brugen af nyheder. Loven betyder også, at onlinedelingsplatforme, fx YouTube, fremover skal indgå aftaler med rettighedshaverne, hvis de vil vise musik eller videoer.