“Skiftet fra en unik Thyra til en mere normal offentlig institutionsleder giver anledning til legitime overgangsproblemer. Men med Thyras berømmelse er hun måske også blevet glorificeret,” spekulerer Leon Lerborg.

Eksperter: Thyra Frank var anarkist

Thyra Frank kunne kun yde den særlige indsats på Lotte-hjemmet, fordi hun bortdømte at følge resultat- og kontrolopgaver. Derfor kan hun heller ikke være et forbillede, mener to eksperter i offentlig ledelse. De forstår godt, at Kurt Klaudi Klausen fortryder den kanonisering han selv var med til for få år siden.

Forleden vendte professor Kurt Klaudi Klausen ryggen til den kanonisering af Lotte-hjemmet og Thyra Frank, som han selv var med til i 2009. Nu siger to eksperter i offentlig ledelse, at berømmelsen løftede ledelsesbedriften på Lotte-hjemmet, snarere end de reelle resultater.

Mogens Hegnsvad og Leon Lerborg er begge overraskede over, at OK-Fonden ikke har været mere opmærksom på udviklingen, hvor man siger farvel til en karismatisk leder, og en ny ledelse skal fokusere på helt nye opgaver som en konkret flytning.

Pleje- og omsorg under forandring.

Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
 
 

“For den konkrete case Lotte kan jeg ud fra dækningen af sagen kun nå til, at man slet ikke har haft en realistisk viden om, hvor speciel Thyra Frank var, og at man derfor efter hende måtte starte op med en helt anden ledelsestype, især når institutionen skulle flytte og forstørres,” siger Mogens Hegnsvad, der i dag er adjungeret professor på CBS og før det har været topchef i den offentlige sektor i knap 30 år i kommuner og amtskommuner. 

“Skiftet fra en unik Thyra til en mere normal offentlig institutionsleder giver anledning til legitime overgangsproblemer. Men med Thyras berømmelse er hun måske også blevet glorificeret,” spekulerer Leon Lerborg.  

Lerborg er i dag forsker på CBS men har en lang karriere i og omkring den offentlige sektor bag sig. Han mindes, hvordan den enorme interesse for Thyra Frank og Lottehjemmet direkte irriterede embedsværket på Frederiksberg Kommune.

 

Lotte skabte irritation

“Jeg lavede for nogle år siden en række interviews med Frederiksberg Kommunes ledere for plejehjem. Når samtalen faldt på Thyra, så var lederne temmelig irriterede. De mente, at lyksalighederne på Lottehjemmet var stærkt overdrevne, og at manglerne helt blev udeladt. De lagde til, at Thyras måde at lede hjemmet på var på den forkerte side af de gældende regler, og at det naturligvis ikke er tilladt for ledere bevidst og konsekvent at overtræde diverse centrale regler. Men Thyra slap afsted med det på grund af institutionens pressetække,” siger Leon Lerborg.

Hegnsvad peger på, at Lottehjemmet var en lille intim institution, som på mange måder skiller sig ud i forhold til den offentlige sektors indretning. Han minder om, at glorificeringen af Lottehjemmet for alvor løftede sig, da daværende Fogh-regering med kvalitetsreformen satte fokus på offentlig ledelse og kvaliteten af fremtidens velfærd.

“Lottehjemmet hørte under den kategori i kvalitetsreformen, at drive en ganske lille og dermed atypisk institution på en særlig nær ledelsesstil. Det kan ikke skaleres op til institutioner af normal størrelse,” mener Hegnsvad.

Derfor blandes nogle ting sammen, når man generaliserer ledelsesbedriften på Lottehjemmet til en mulighed i hele den offentlige sektor.

“Man kunne få den tanke, at dele det offentlige op i en masse små institutioner af Lotte-typen. Er det muligt? Ja, i lille skala kan man godt tænke sig at det løser nogle udfordringer. Eksempelvis er privatskolerne et eksempel på at gøre sådan. Men man må huske på, at det meste af den offentlige sektor ikke har de muligheder for at blive organiseret i små institutioner. Tænk bare på hospitaler og særlige institutioner på socialområdet,” siger Mogens Hegnsvad.

Han giver iøvrigt professor Kurt Klaudi Klausen ret i, at anarkiet havde for vide rammer på de gamle Lottehjem. Kurt Klaudi Klausen var medlem af kanonudvalget bag Den danske ledelseskanon, som i 2009 udvalgte Lotte-hjemmet blandt de tolv største ledelsesbedrifter siden Anden Verdenkrig. I dag tager professoren afstand fra kanoniseringen, som han "fortryder".

 

Sagde undskyld i 2007

Leon Lerborg var for syv år siden med til at skrive en kronik i Politiken, som i dag står som milepæl for debatten om offentlig overstyring og kontrol - såkaldt New Public Management eller NPM. Kronikken bliver den dag i dag refereret i debatter, og Lottehjemmet var en del af kronikkens argumentation for et opgør mod NPM.

Dengang skrev Lerborg sammen med Jes Gjørup, Henrik Hjortdal, Tommy Jensen, Claus Nielsen, Niels Refslund, Jakob Suppli og Jasper Steen Winkel blandt andet.

“På Frederiksberg ligger et af Danmarks måske bedste plejehjem. Når hjemmets leder, Thyra Frank, skal forklare, hvorfor hun har rigtig mange glade beboere, fremhæver hun bl.a.: Hun har ansat en medarbejder, der alene skal holde kommunen stangen. Medarbejderen skal udarbejde de lovpligtige rapporter og kommunale dokumentationsblanketter, der ellers kunne beslaglægge en stor del af hendes dag. På den måde kan hun som leder bruge al sin tid på at være synlig for beboere og medarbejdere og vise, at ældreomsorgen og plejen er den afgørende opgave både for medarbejdere og for leder.

Eksemplet fra Frederiksberg er illustrativt. I de velmente bestræbelser på at synliggøre, klargøre og motivere til øget kvalitet gennem dokumentation er vi nået til et stade, hvor styringen er kammet over og blevet sin egen værste fjende. Vi har sat et vældigt system i gang, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer og så videre, uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten.

Mange af de ting, der er blevet indført de sidste 10-15 år for at fremme produktivitet og kvalitet, er nu begyndt at hæmme den offentlige sektors udvikling. Nogle steder er der ligefrem tale om direkte destruktiv styring.”

I dag siger Leon Lerborg.

“Hvis Lottehjemmet under Thyra Franks ledelse blev ensidigt beskrevet og glorificeret - og det tror jeg idag, at det blev - så er måske modsatte, nemlig det, som Lottehjemmet skulle medvirke til at dæmonisere, også alt for ensidigt beskrevet.  Lottehjemmet var anti-tesen til New Public Management, som også ofte bliver beskrevet udelukkende i negative termer: Centralisering, dokumentation, bureaukrati, detailstyring m.v. - ting som i det store og hele er det modsatte af det, som NPM i grunden gik ud på at bekæmpe.”

Derfor opfordrer Lerborg til at finde nuancerne, frem for at hoppe fra den ene yderlighed i debatten til den næste.

“Udfordringen består ikke i altid at påpege det negative eller det positive. Den består i at forstå, hvordan gode intentioner ofte vender sig til sin modsætning,, samt i at forstå kompleksiteten i, at den offentlige sektor er et sammensurium af modsatrettede tendenser, tvetydigheder, dilemmaer, succeshistorier, tragedier og så videre,” mener Leon Lerborg.

 

Om Mandag Morgens Ledelseskanon

En række store danske organisationer stod sammen med Ugebrevet MandagMorgen om en Ledelseskanon, der i 2009 udvalgte 12 store danske ledelsesbedrifter for tiden 1945-2005. 

Alle danskere kunne nominere bedrifter, som et kanonudvalg bestående af fem anerkendete professorer gennemgik grundigt.

Kanonudvalget valgte 12 bedrifter ud: Etablering af Velfærdsstaten, Dansk Svineproduktion, EU-formandsskabet i 2002, Skanderborg Kommune, Roskilde Festival, Jysk, ISS, LEGO, A.P.Møller Maersk, Handelsministeriets Produktivitetsudvalg i tiden efter 2. Verdenskrig samt Plejehjemmet Lotte.

Kanonudvalgets medlemmer var: Per Nikolaj Bukh, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen, Per Jenster og Majken Schultz.

 

Emneord: Lotte-sagen, Plejehjemmet Lotte, OK-Fonden, UTH, Utilsigtet hændelse, Frederiksberg Kommune, Plejehjem, Omsorg, Kurt Klaudi Klausen, Leon Lerborg, Mogens Hegnsvad, Mandag Morgen
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 14.09.14 Vibeke Majnlund
    Professoral korpsånd

    Det er ikke, har aldrig været, kan og skal heller aldrig blive en eksakt videnskab at passe vores gamle og syge – eller vores børn for den sags skyld. Det er destruktivt at prøve på at videnskabeliggøre det helt uvidenskabelige, det alment menneskelige.
    Professorerne fra CBS har den sidste uges tid trængtes på Den Offentlige om at mene noget klogt om ældrepleje, som de strengt taget ikke kan vide noget om, før de selv har fået bleen på. De har respektløst, tankeløst og taktløst helt slattent analyseret forskellige slags lederindsats, en hel faggruppes arbejdsindsats, uden andet sigte end at komme en nødstedt professorkollega til undsætning, en kollega, som har pjatspillet med sin troværdighed i forbindelse med en presseopfundet ledelseskanon for fem år siden. En risiko, han har løbet, selvfølgelig med konsekvenser for hele standen.
    Jeg ønsker mig, at der bliver forsket her i landet, også i offentlig forvaltning. I ’gamle dage’ kunne man ikke forestille sig, at en juraprofessor ville bevæge sig uden for egen banehalvdel og ind på et område, hvor helt andre fagfolk råder. Jeg ville så gerne kunne fastholde en respekt for sagkyndighed. CBS-professorerne giver mig ikke en chance.

  • 12.09.14 Kurt Madsen
    Papir over mennesker??

    Thyra Franks måde at drive plejehjem på var, uden sidestykke, et udtryk for empati og medmenneskelighed uden hensyntagen til bureaukratiske foranstaltninger hvis eneste berettigelse er en ineffektiv, kold administration uden hensyntagen til andre end de DJØF'er der tjener deres løn på grund af netop bureaukratiet...

    Thyra Frank er næppe anarkist, men ved at droppe regelrytteriet, og al den overflødige staffage den offentlige sektor efterhånden er så præget af, kom mennesket i centrum til glæde for de ældre på 'Lotte', men åbenbart som en torn i øjet på de der så deres autoritet og magtbase truet af den afbureaukratisering som Thyra Frank stod for, og at Thyra er svær at efterfølge kan vel heller næppe overraske, for den offentlige sektor er jo slet ikke hverken gearet efter, eller indstillet på, karismatiske ledere...

    Thyra Frank gjorde egentlig bare det der var ret og rimeligt set i relation til de ældre på 'Lotte' - det var deres trivsel og velfærd det handlede om, men det er selvklart ikke godt nok til bureaukrater der ikke har noget tilknytning eller dybere forståelse for årsag/virkning ude i det 'rigtige' samfund...

  • 12.09.14 Klaus Fritzbøger
    Thyra Frank

    Når jeg læser denne artikel mangler jeg, mere ind at hun overskred nogle regler, jeg mangler hvilke regler og hvad var det for nogle mangler var der, jeg mangler den sidste del af artiklen FAKTA. Thyra gjorde det at hun gav de gamle en god sidste tid, og det skal vi ikke tag fra hende.

  • 11.09.14 Else Marie Steen
    Thyra Frank var anarkist.

    Synes det er ret utroligt hvis pressedækning kan gøre at regler må brydes uden konsekvenser, tror nu alligevel at det var Thyras måde med omsorg og menneskelighed fremfor regler og dokumentation der gav beboerne på Lotte livskvalitet så de kunne nyde den sidste del af livet.

  • 11.09.14 Helen Westen-Jensen
    Thyra Frank´s måde at drive plejehjem på.

    Man kan jo spørge sig selv om de ældre på Plejehjemmet Lotte har haft det bedre end de har i dag på plejehjem hvor bureaukratiet hersker. Thyra Frank gjorde som synlig leder en stor forskel. Plejehjemsledere anvender tiden på bureaukrati, rapportering og møder.

  • 10.09.14 Annette Christiansen
    ang. Lotte

    Det kommer ikke bag på mig.. Har selv en sygeplejeuddannelse bag mig og før det en plejehjemsassistent uddannelse, og haft været x mange på plejehjem. Jeg har ofte tænkt, at måden plejehjemmet "Lotte" blev omtalt måtte være rimelig "opreklameret", når jeg hørte Thyra fortælle om det og jeg sammenlignede med min praksis.. Tænker også efter, at hun er gået ind i politik, at det eneste man ved om Thyra, og har hørt fra hende i LA er hendes tid fra plejehjemmet "lotte", men hvad kan hun politisk? Og hvad laver hun i det hele taget i politik??


  • 10.09.14 Jens Erik Starup
    Eksperter i hvad. I sladder?

    “Jeg lavede for nogle år siden en række interviews med Frederiksberg Kommunes ledere for plejehjem. Når samtalen faldt på Thyra, så var lederne temmelig irriterede. De mente, at lyksalighederne på Lottehjemmet var stærkt overdrevne, og at manglerne helt blev udeladt. De lagde til, at Thyras måde at lede hjemmet på var på den forkerte side af de gældende regler, og at det naturligvis ikke er tilladt for ledere bevidst og konsekvent at overtræde diverse centrale regler. Men Thyra slap afsted med det på grund af institutionens pressetække,” siger Leon Lerborg.

    Jeg kan ikke se ovensstående som andet en ren sladder.
    I det mindste bør de embedsmænd der refereres, lægge navn til deres udsagn.

  • 10.09.14 Eva Colstrup
    Thyra Frank

    Man kan ikke tage fra Thyra Frank at beboere (og familie) var meget glade for at bo på Lotte. Måske burde der også være plads og rum til andre værdier end kontrol og produktion. Ting der gennem de sidste del år har styret vores offentlige sygehuse og som er med til at forhindre omsorg, tid til kontakt og medmenneskelighed. Det er i dag vigtigere at holde produktionen og bruge tiden på et væld af kontrolsystemer. Det er ikke mere muligt at yde den omsorg der i den grad er brug for. Det vigtigste er at bruge tiden på systemerne og ikke mennesket. Thyra Frank gik imod dette vælde. Og gav det beboerne havde brug for i stedet. Godt? Tja det kommer an på om du er beboerens eller økonomen.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også