Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kæmpebonus på vej: Disse danskere får 10.000 kroner ekstra

Erhvervsliv

05/02/2024 14:44

J. Bøgen

Det må godt nok komme som en dejlig overraskelse!

For nyligt kom det frem, at medicinalvirksomheden Novo Nordisk kunne præsentere et uvirkeligt stort overskud for 2023.

Dansk erhvervslivs guldfugl endte således med at et plus på svimlende 84 milliarder kroner på bundlinjen - efter skat, ikke at forglemme.

Et guldrandet resultat for Novo Nordisks aktionærer, men nu viser det sig, at en række af de ansatte også får en mærkbar belønning for at være en del af det store selskab.

Faglærte arbejdere, operatører, administrativt personale, laboratorieteknikere, teknikere, lærlinge og elever kan således glæde sig til at få hele 10.000 kroner i bonus.

Det bekræfter Novo Nordisks presseafdeling overfor Ritzau.

"Medarbejderne har arbejdet dedikeret for, at vi kunne hjælpe endnu flere patienter, end vi troede, vi kunne ved årets start," hedder det i et skriftligt svar.

Det oplyses ikke, præcis hvor mange personer det drejer sig om.

Giganthandel til 76 mia. kroner

Nyheden om bonusserne kommer samme dag, som Novo Nordisk har indgået en historisk stor handel om tre fabrikker rundt om i verden.

For den nette sum af 76 milliarder kroner erhverver Novo Holding sig nemlig de tre fyldefabrikker, som skal hjælpe medicinalgiganten med at fylde markant mere medicin i emballage, så det nemmere kan sendes ud til forbrugerne.

I en pressemeddelelse fra selskabet lyder det, at opkøbet sker for at sikre sig bedre fat og mulighed for fleksibilitet i forhold til at få medicinen ud til de mennesker, der har brug for den.

"Opkøbet komplementerer investeringerne, vi allerede laver i faciliteter til aktive farmaceutiske ingredienser, og stederne til give en strategisk fleksibilitet til vores allerede eksisterende forsyningsnetværk," udtaler administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, i pressemeddelelsen.

Mest Læste

Annonce