Foto: Shutterstock

Etnisk dansker i Syrien: Danskere er nogle hyklere

Politik

27/05/2021 11:34

LTT

Regeringen besluttede i sidste uge, at hjemtage danske kvinder og børn fra fangelejre i Syrien. Dog er et spørgsmål stadig ubesvaret, hvad med mændene?

TV 2 har mødt en dansk mand, som sidder fængslet i et kurdisk kontrolleret fængsel i Syrien, han er den eneste der er etnisk dansk ifølge TV 2s oplysninger. “Har de taget beslutningen eller hvad? Der har jo været deadline” siger den 30-årige mand til TV 2’s journalist, med hentydning til, om regeringen vil hente danskere fra fangelejre hjem. 

“Vi er blevet efterladt her”
Manden har befundet sig i Syrien siden 2013. Sidst manden mødte danske journalister, var da regeringen i april besluttede at nedsætte en task force for at afklare, hvorvidt kvinder og børn med dansk tilknytning kunne hentes ud af fangelejrene al-Roj og al-Hol. Manden får i TV 2’s interview overleveret nyheden om, at regeringen har besluttet at hjemtage tre kvinder og i alt 19 børn, og han får samtidig at vide at spørgsmålet om mændene stadig står uklart. “Vi er blevet efterladt her” siger manden. Manden optræder anonymt, men TV 2 er bekendt med mandens identitet.

“De er nogle hyklere”
“De (danskerne, red.) er nogle hyklere. Der kommer ikke noget retfærdigt fra deres hænder. Det er noget, jeg er helt sikker på.” Han siger ydermere til TV 2 at han ikke ”tænker ikke så meget om det (at der ikke er en afgørelse omkring mændene i Syrien, red.),” da han ikke ønsker at blive hentet hjem til Danmark. 

“Jeg ved ikke hvad jeg er anklaget for”
Hvad den etniske danske mand konkret sidder i fængsel for, og dermed vil blive anklaget for, hvis en domstol skulle blive virkelighed er uvist. Selv hævder han over for TV 2 at han på intet tidspunkt i de to år han har siddet i fængsel er blevet forelagt et anklageskrift. “Jeg ved ikke, hvad jeg er anklaget for. Vi ved ikke noget om vores familier.” siger manden til TV 2. Det eneste, der står klart, er, at han ifølge det kurdiske selvstyre har kæmpet for Islamisk Stat. Det afviser han dog overfor TV 2. Han afviser ydermere at have deltaget i offentlige halshugninger, kidnapninger eller voldtægter, som kalifatet er berygtet for.

Forkert af både europæiske lande og USA
I løbet af interviewet med TV2 siger den danske mand flere gange, at der er  forkert af både de europæiske lande og USA handlede, da de indledte bekæmpelsen af Islamisk Stat. Han siger at de selv har bedt folk om at tage til Syrien for at hjælpe befolkningen. 

Fortryder ikke tilslutningen til kalifatet
Manden har ikke fortrudt et eneste sekund at han tilsluttede sig kalifatet. Skulle han blive løsladt, ville han ikke alene frabede sig at bo i Danmark. Han ville bo i en islamisk stat, siger han. Hvis han kunne. “I fred med det, jeg tror på. Og uden at nogen kommer og fortæller mig, om det er rigtigt eller ej. Der er ikke nogen, der skal komme og gøre grin med det, siger han og tilføjer til TV 2, at han ikke ville have noget problem med at bo i Kuwait.

 

Mest Læste

Annonce