Foto: Europabevægelsen

EU bør presse VM væk fra Qatar: "Nærmer sig moderne slaveri"

Qatar blæser på menneskerettighederne og i tusindvis af migrantarbejdere omkommer hvert år eller lever under umenneskelige forhold. EU bør derfor melde klart ud, at Qatars værtskab for VM i fodbold er uacceptabelt, lyder det fra Europabevægelsen.

Næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken efterlyser en hårdere kurs over for Qatar.

”Hvis ikke VM-slutrunder og OL skal ende med udelukkende at blive en tumleplads for verdens despoter, så er vi nødt til at sige fra. Den frie verden bør slå i bordet og melde klart ud, at Qatar godt kan glemme at afholde VM i fodbold. For amerikanerne er fodbold en temmelig perifer sportsgren, så det bliver nok ikke Det Hvide Hus, der kaster sig ind i det værdipolitiske spørgsmål, så undskyld udtrykket: Bolden ligger hos EU. Det er vores opgave at sætte en stopper for galskaben” – udtaler næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken.

6500 migrantarbejdere har mistet livet

Mindst 6500 migrantarbejdere har mistet livet, siden Qatar blev tildelt værtskabet for VM. Det er et meget højt tal og et faktum, vi ikke blot kan se igennem fingrene med, når spillerne løber på banen næste år.

”De mange døde migrantarbejdere siger noget om, at myndighederne i Qatar er fuldstændig ligeglade med de forhold, de hundredtusindvis af migrantarbejdere bliver budt. Det nærmer sig moderne slaveri og er fuldstændig uforeneligt med en glædelig begivenhed som VM i fodbold. Fodboldfans over hele verden er ikke i tvivl om, at Qatar ikke bør afholde slutrunden, men de kan ikke påvirke beslutningerne. Derfor er der behov for et stærkt signal fra EU om, at Qatar bør fratages værtskabet for VM” – udtaler Jens-Kristian Lütken.

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.