Det var Polen vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski, der fremsatte det absurde erstatningskrav på 9800 milliarder kroner. Foto: Shutterstock
Det var Polen vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski, der fremsatte det absurde erstatningskrav på 9800 milliarder kroner. Foto: Shutterstock

Kræver 9800 milliarder i erstatning - for noget der skete for 80 år siden

Europa

02/9/22 7:16

Jens Asbjørn Bøgen

Timingen i kravet dækker i virkeligheden over noget helt andet, mener ekspert.

Polen kræver 9800 milliarder kroner i erstatning fra Tyskland.

Umiddelbart lyder det som en dårligt timet aprilsnar, men der er faktisk en forklaring.

For beløbet er nemlig krigsskadeerstatning for nazisternes invasion af Polen under Anden Verdenskrig.

Polens vicepremierminister og lederen af regeringspartiet Lov- og Refærdighedspartiet (PiS), Jaroslaw Kaczynski, offentliggjorde kravet i går, hvor han fortalte, at regeringen i Warszawa skønner, at Nazitysklands 6 år lange invasion af landet kostede det astronomiske beløb.

Det skriver DR.

En polsk kommission har arbejdet på at udregne krigsskadeerstatningen fra Tyskland, hvilket er blevet til en rapport, der fylder tre bøger, skriver Reuters.

Har luftet krav før

Faktisk fremsatte Polen et krav om erstatning fra Tyskland allerede for 3 år siden i anledning af 80-års dagen for invasionen af Polen.

Men hvordan forholder den tyske regering sig så til det enorme erstatningskrav?

To ord: Glem det.

Den tyske regering har godt nok tidligere erkendt sit ansvar for nazisternes ødelæggelser, men den afviser ethvert krav om erstatning, da man anser emnet som afsluttet i forbindelse med den tyske genforening i 1990. Derudover handlede den såkaldte London-aftale fra 1953 om netop tysk krigsskadeerstatning, så fra tysk side regnes emnet for afsluttet.

Teknisk set gav Polen faktisk afkald på alle krav om krigsskadeerstatning i forbindelse med London-aftalen i 1953. Men det skete efter pres fra Sovjetunionen, og derfor mener Lov- og Retfærdighedspartiet ikke, at aftalen er gyldig.

Men hvorfor kommer kravet nu?

DR har talt med Anna Werenberg, der er ekspert i polske forhold og forsker ved Koldkrigsmuseet Langelandsfortet, og hun fortæller, at Lov- og Retfærdighedspartiet nok ikke regner med at få nogen penge ud af det nyfremsatte krav.

Til gengæld får de noget andet, og måske mere værdifuldt, ud af det.

"Den her sag skal overskygge andre dårlige sager, som regeringspartiet lige nu slås med," fortæller Anna Werenberg til DR.

For dårlige sager er der nok af for den polske regering. En af de mest markante går tilbage til 2015, hvor Polen, ifølge EU, overtog kontrollet med domstolene i landet, så de ikke længere er uafhængige. Det har ført til, at EU har holdt på de enorme summer fra coronagenopretningsfonden.

I foråret forsøgte den polske regering sig så med en ny lov, men EU-Kommissionen var ude og gøre det klart, at loven ikke var nok til at oprette den reelle uafhængighed for domstolene.

Og det var dårligt nyt for de polske politikere - de var nemlig så sikre i deres sag, at de allerede havde disponeret over de penge, de regnede med at få fra fonden.

Derudover er også Polen præget af høj inflation og eksploderende energipriser.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce