Dmitry Medvedev er en af Putins nærmeste allierede. Nu advarer han Vesten i skarpe vendinger. Foto: Shutterstock
Dmitry Medvedev er en af Putins nærmeste allierede. Nu advarer han Vesten i skarpe vendinger. Foto: Shutterstock

Russisk toppolitiker advarer Vesten: "Kan ende i regulær atomkrig"

Europa

12/05/2022 16:09

J. Bøgen

Den tidligere russiske premierminister, Dmitry Medvedev, advarer Vesten om, at en ansøgning om NATO-medlemskab fra Finland og Sverige vil være et "katastrofalt scenarie for alle."

Hvis Finland og Sverige ansøger om NATO-medlemskab, vil det bringe Rusland og forsvarsalliancen tættere på en direkte konflikt - og det vil kunne ende i en atomkrig i fuld skala.

Så kontant er meldingen fra Dmitry Medvedev, tidligere russisk premierminister og nu viceformand i det russiske sikkerhedsråd, ifølge Sky News.

"NATO-landene pumper våben ind i Ukraine, træner de ukrainske tropper i at bruge vestligt udstyr, sender lejesoldater og afholder øvelser for alliancen nær vores grænser. Alt dette er med til at øge risikoen for en direkte og åben konflikt mellem NATO og Rusland," skriver han i et opslag på det sociale medie Telegram.

I samme opslag skriver han, at en sådan konflikt altid vil øge risikoen for en atomkrig i fuld skala.

Sidder på mere end 6200 atomsprænghoveder

Rusland er verdens største atommagt med et estimeret arsenal på omkring 6257 ifølge Arms Control Association. Til sammenligning har de tre atommagter i NATO (USA, Frankrig og Storbritannien) til sammen 6065 atomsprænghovedet.

Talsmanden for Kreml, Dmitrij Peskov, siger i en tale, at en udvidelse af NATO "helt klart" er en trussel mod Rusland, og at udvidelsen ikke vil gøre hverken Europa eller verden mere sikker.

Samtidig advarer han om, at de skridt, Finland har taget mod at blive medlem af NATO, giver Rusland grund til at komme med en "tilsvarende reaktion", uden dog at uddybe, hvad det dækker over.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mest Læste

Annonce