Faglighed
-
Djøf-formand går i rette med debatten om pseudoarbejde
Djøfere, der hver dag går på arbejde og brænder for at gøre en forskel, er godt ærgerlige over, at "djøfer" er tæt på at være et skældsord. Nu skydes djøferne tilmed i skoene, at vi laver pseudoarbejde, skriver Henning Thiesen og forklarer, at bureaukrati er en forudsætning for et stærkt samfund.
-
Bøjes Verden om at være professionel: Alle faggrupper må anstrenge sig
Læge, civilingeniør, sygeplejerske, advokat, registreret revisor og elinstallatør er beskyttede titler. Men ”professionel” er ikke. Alle kan kalde sig det. Eller det nye plusord ”fagprofessionel”. Ofte på en svag baggrund, mener Bøje Larsen.
-
Dannelse bliver en spidskompetence for fremtidens fagprofessionelle
”Du bliver ansat for det, du kan, og bliver fyret for den, du er.” Sådan lyder en talemåde, der peger på et centralt forhold. Nemlig tendensen til, at det er personen fremfor eksamensbeviset, der afgør, om man er en relevant arbejdskraft.
-
Skadestue bryder faglige grænser og øger kvaliteten
En åben og patientfokuseret tilgang til behandlingen har på få år ændret kulturen på Slagelse Sygehus. Den historie begynder med fysioterapeuter, inddrager en professionshøjskole og slutter aldrig. Det har højnet kvaliteten og skabt større tryghed.
-
Bekæmp overstyring med arbejdsfællesskaber: Sådan skriver vi medarbejderne ind i ligningen
Ved at trække det såkaldte nazi-kort provokerede fagforeningsmanden og aktivisten, Jan Hoby, den politiske korrekthed i debatten om styringen på jobcentrene. Med dette indlæg giver han sit bud på, hvordan udviklingen kan tage en ny og mere konstruktiv retning.
-
Pædagog skriver fra frontlinien: Velfærd, skattelettelser og besparelser mens fagligheden bliver kvalt
Vi er uddannet til at tage os af mennesker på bedste vis. Børn. Unge. Voksne. Gamle. Vi fagprofessionelle strækker os langt, men vi kan ikke mere. Mens politikerne taler om velfærd, bliver vores faglighed konstant udfordret af besparelser og dokumentationskrav. Kan vi snart få en fair velfærdsdebat, spørger en pædagog og beretter fra frontlinien.
-
Jeg har set departementer, der holdt deres minister beskæftiget med detaljer - og omvendt
Jeg har set ministre, der gerne dykkede (og druknede) i detaljer, og departementer, der holdt deres minister beskæftiget med detaljer, skriver Ernst Andersen i en refleksion over ledelsesdebatten. Ministre - eller måske især departementer og centraladministration - lever tilsyneladende i en illusion om, at de kan ”have styr på” det hele. Det fører til detaljerede regler, kontrol- og takstsystemer, forklarer den tidligere topembedsmand og politiker.
